FREDERICIA

Festlig uddeling af § 18 midler

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Festlig uddeling af § 18 midler

I Byrådssalen på Meldahls Rådhus var der i går dækket op med kaffe og kranskage. Anledningen var uddelingen af § 18 midler

Hvert år uddeler Socialudvalget i Fredericia Kommune midler til sociale frivillige foreninger. I år er § 18-puljen på 863.000 kr. Uddelingen i går var den første uddeling i år, hvor der blev uddelt ca. 700.000 kr. til 27 forskellige, lokalt forankrede foreninger. 15 foreninger var mødt op for at deltage i den festlige sammenkomst.

”Det glæder os rigtig meget i Socialudvalget, at vi har så mange gode frivillige initiativer i Fredericia, og det er en dejligt at få lov til at uddele pengene til foreningerne ved en lille sammenkomst på Meldahls Rådhus. Jeg ved, at foreningerne brænder for deres projekter, og jeg er glad for, at vi med vores støtte kan give dem mulighed for at videreudvikle deres projekter”, siger udvalgsformand Henning Due Lorentzen.

Fredericia Kommunes driftsaftaler med ”Krisecenteret for mænd” og ”Fredericia Frivilligcenter” bliver støttet med selvstændige budgetbeløb og påvirker derfor ikke det beløb, der er til rådighed for de øvrige frivillige, sociale foreninger

Følgende foreninger fik i går tildelt § 18 midler:

Angstforeningen

Værestedet Hyggen

Hjerteforeningen Fredericia Afdelingen

Døves Ressourcecenter

Samklang

Fredericia-Middelfart Selvhjælp

Solstrålens Idrætsklub

De Frivilliges Hjælpecentral

Fredericia Krisecenters støtteforening

Ungdommens Røde Kors – Vinterlejren

Frivillighuset – Dansk Flygtningehjælp

Diabetes foreningen

Astma- og Allergiforeningen

Gnisten

IFS99

Foreningen Danske Døv-Blinde

Ældre Sagen

Parrådgivning

Foreningen Far

ULF

Skleroseforeningens lokalafdeling

KFUM’s Soldaterhjem

Lydavisen Fæstningsjournalen

Veterans and Kinshp Aid

Kirkens Korshærs varmestue

Fredericia Kvindekrisecenter

TSIF Stolemotion