Femicide – når en kvinde dræbes, mister et barn sin mor, en mor sin datter. Og samfundet – det svigter

Læserdebat af: Maria Radoor, folketingskandidat for Socialdemokratiet

Alene i 2025 er 16 kvinder blevet dræbt af deres partner, tidligere partner – eller udelukkende fordi de var kvinder. Seks af dem alene i juni måned. Det er brutale og dybt tragiske drab, som aldrig burde være sket. Når en kvinde dræbes, mister et barn sin mor. En mor sin datter. En familie går i stykker. Og samfundet – det svigter igen og igen.

Sidste år blev en 13-årig pige tævet ihjel af en ekskæreste. Det er så ubærligt, at man næsten ikke kan rumme det. Men vi skal rumme det. For det er virkeligheden – og det kræver handling, ikke bortforklaringer.

Der er et gennemgående mønster hos de mænd, der dræber deres partner. Vi kan godt identificere advarselssignalerne. Og vi kan forebygge drabene. Men det kræver, at vi prioriterer kvinders sikkerhed – også økonomisk og politisk.

Socialdemokratiet indfører nu omvendt fodlænke som forsøgsordning. Det betyder, at det er den voldelige part – og ikke den voldsramte – der skal holde sig væk. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi ved også, at fodlænker ikke løser alt. Derfor har regeringen lanceret en national handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, som skal sikre, at vold bliver opsporet langt tidligere, og at vi handler, før det ender fatalt.

Men vi er ikke i mål. Alt for mange kvinder står alene. Jeg hører igen og igen fra kvinder, der anmelder vold, stalking, chikane – og får beskeden: “Der er ikke nok beviser.” Når politiet ikke indsamler overvågningsbilleder, ikke tager vidneudsagn og ikke prioriterer sagerne, svigter vi dem, der har allermest brug for vores beskyttelse. Hvis problemet er ressourcer, så må vi finde de midler, der skal til. For det er ikke acceptabelt, at kvinder og børn lever i frygt – og får at vide, at samfundet ikke har de nødvendige ressourcer og tid til at beskytte dem.

Regeringens nye strafreform sender et stærkt signal, og tager et nødvendigt skridt i den rigtige retning, men vi bliver nødt til at handle nu og sikre at både børn og kvinder ikke står alene i voldelige relationer.

Vi skal tage fat langt tidligere – allerede i børnehaven. Forebyggelse skal prioriteres langt højere. Det handler om oplysning, sociale indsatser og om mod til at tage de svære samtaler. Det gælder både i familier, skoler og foreninger.

Og vi skal stå fast på, at social kontrol aldrig kan accepteres. Hvis piger og kvinder nægtes retten til selv at bestemme over deres liv og krop, så er det vores pligt at sige fra – og handle.

Vi er altid på ofrenes side. Det skal vi også være i praksis. Det kræver hurtige og virksomme indsatser, strengere straffe, tryghedsskabende teknologi og et samfund, der ikke vender blikket væk.

Danmark skal ikke være et sted, hvor kvinder dør, fordi vi ikke greb ind i tide. Det er vores ansvar – og vi skal tage det på os.