LOKALSPORT

FC Fredericia henter forsvarsspiller i Silkeborg

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

24 årige Sune Kiilerich fra Silkeborg skifter til FC Fredericia. Kiilerichs kontrakt med Silkeborg stod til udløb til sommer.  Men Silkeborg har indvilliget i at ophæve samarbejdet, så Kiilerich kan skifte til Fredericia.

Kiilerich nåede på 3 et halvt år at spille 55 ligakampe for Silkeborg.

Silkeborg har en bred trup i forsvaret og det har derfor i den seneste tid været svært for Kiilerich at tilspille sig en fast plads der. I Fredericia håber Kiilerich at have en større chance for en plads i startopstillingen.