FC Fredericia-anfører Rieper forlænger til 2030

FC Fredericia-anfører Rieper forlænger til 2030

FC Fredericia har forlænget kontrakten med anfører og forsvarsspiller Frederik Rieper frem til sommeren 2030. Aftalen sikrer fodboldklubben vigtig kontinuitet.

Klubbens ledelse ser forlængelsen som et afgørende skridt for holdets opbygning, skriver klubben i en pressemeddelelse.

– Det her er en kæmpestor nyhed for FC Fredericia. Frederik har på kort tid fået en enorm betydning for os. Han er en leder, en profil og et menneske, som passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil være klub på. Derudover er han er en fantastisk ambassadør for byen og klubben. Derfor er vi meget stolte over, at han fortsætter i FC Fredericia, siger direktør Stig Pedersen.

– Frederik er en af de spillere, man bygger noget op omkring. Han har kvaliteten på banen, men også karakteren udenfor banen. Det betyder meget for os, og det sender et stærkt signal om den retning, vi vil som klub, siger Stig Pedersen.

Jagten på Superligaen

Hovedpersonen selv glæder sig over det fortsatte projekt.

– Jeg har haft det rigtig godt i FC Fredericia fra første dag. Det er en klub, hvor jeg har følt mig hjemme, og hvor jeg har fået stor tillid og et stort ansvar. Det betyder meget for mig. Jeg tror på projektet, på menneskerne i klubben og på det, vi kan skabe sammen.

– Jeg vil også gerne sige en stor tak til fansene. Den opbakning, vi har mærket, har betydet rigtig meget, både for mig personligt og for hele holdet. Man kan virkelig mærke, at FC Fredericia betyder noget for byen og det gør at FC Fredericia også betyder mere for mig. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen sammen med jer og jagte Superligaen igen, slutter Frederik Rieper af.

Bliv set med et sponsorspot! Kontakt os og hør om dine muligheder omkring sponsorat på DanmarkC TV

Bliv set i den bedste sendetid. Det er muligt at blive mediepartner på DanmarkC TV. Med et sponsorat/partnerskab kan du støtte udviklingen af lokale tv-programmer og DanmarkC TV kvitterer ved at placerer et “Præsenteres i samarbejde med” klip før, og efter den udsendelse du har ydet dit sponsorbidrag til.

Dermed er der altid et højt seertal på vores udsendelser. Vi rammer 792.000 borgere fra Horsens og ned til den dansk-tyske grænse, via både kabel-tv, iptv og æterbåret tv-signal og hele verden via vores online web-tv og de sociale medier. Læs mere