Familieproblemer og det kommunale

Af Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

Begrebet familie har haft forskellig betydning afhængig af kultur og tid. I Danmark var en familie tidligere forældre med børn, og ofte var bedsteforældrene en del af familien. Mange steder var en familie bundet op på patriarkatet, hvor det var manden, der bar familien og kvinden var tilkommen. De senere år er det ændret, også her har industrialiseringen og markedskræfterne ændret meget. Manden og kvinden (læs de to partnere, der kan være af samme køn) har nu hver deres liv, profession og dermed forskellige interesser. Det betyder eksempelvis, at mange familier bliver splittet op ved skilsmisse blandt andet på grund af interessesplittelse. Derefter finder manden og kvinden måske en ny partner med fælles interesser, hvorved vi får begrebet sammenbragte familier. Ofte foregår den slags uden særlige problemer, både faderen og moderen eller kvinden og manden kan klare sig hver for sig. Men er den ene afhængig af den anden, eller der opstår konflikter mellem parterne, så kan meget blive anderledes. Hvis der er børn, hvor skal de så være? Hvem skal have forældremyndigheden etc. etc.?

Vi skal være bevidste om, at samfundet er medbestemmende i forbindelse med ægteskaber, da der kommer juridiske forhold ind i billedet, hvor rettigheder og pligter udmøntes i lovgivningen. Samfundet udnytter det også i forbindelse med gensidig forsørgerpligt. Hvilket har betydning skattemæssigt, men også i forbindelse med, at den ene part mister sit arbejde og måske skal på offentlig forsørgelse, der bliver justeret efter partnerens indkomst. Hvilket ligeledes kommer i betragtning, hvis den ene part går på pension, hvor pensionen bliver rettet til efter den samlede familieindkomst. Ægteskabet er således en samfundsstyrende funktion, og samfundet er styrende i ægteskabet.

Læs også

Perfekthedskulturen, med dens ofte urealistiske idealer, kan have skadelige effekter på vores mentale sundhed og livskvalitet

Det er en del af velfærdssamfundet, at der er en gensidighed mellem det enkelt menneske og samfundet/offentligheden. Det betyder, at vi tager os af hinanden, og det betaler vi til, men det betyder samtidig, at der opstår moralske overvejelser og misundelse. ”Har vedkommende nu også ret til det”?

Læs også

SF: Teknisk Udvalgs forslag er en ommer

At vi tager os af hinanden betyder, at det enkelte menneske skal hjælpes, hvis der opstår problemer, som den enkelte ikke selv kan håndtere. Det gælder også familier med børn, der kommer i en konflikt, de ikke selv kan håndtere. Det vil sige, at myndigheder skal ind og hjælpe med at løse konflikter. En sådan konflikt kan have været under vejs længe, hvor den ene part eksempelvis har været udsat for psykisk og/elle fysisk vold. Børnene er altid påvirket af en sådan situation, påvirkningsniveauet er meget afhængig af børnenes alder og hvor længe det har stået på. Men uanset alder vil barnet eller børnene være påvirket af situationen og kan have lært af forløbet.

Offentlig hjælp

For det fleste er det en stor overvindelse at skulle gå til det offentlige for at bede om hjælp, for nogen er det en selvfølge, at de har ret til hjælp. For en dels vedkommende kan der være bragt så langt ud, at den ene part er gået i ”stykker”. Det er en del af det moralske konfliktstof i et velfærdssamfund. Skismaet mellem rettigheder og pligter.

Læs også

Sport og politik, tab og vind: Vælgerne bør altid huske på, at de har magten til at “sætte spillere af holdet”

Dog vil det oftest være sådan, at mange føler, at det er nedværdigende at skulle bede om hjælp i kommunen. Det betyder at henvendelsen sker mere eller mindre hemmeligt. Derfor forventes det, at kommunen respekterer, at det ikke er offentligt, men det forventes også, at kommunen gør det bedste for at hjælpe de nødstedte tilbage til et fornuftigt liv. Hvilket netop er ideen med lovgivningen relateret til velfærdssamfundet.

Læs også

Diskussionen I byrådssalen var både vigtig, seriøs og alvorlig: - lige indtil et Liberal Alliance skriv, blev brugt helt uden for kontekst

Samtidig kan det hemmelige være en fristelse for kommunen og de ansatte i kommunen. Der er rig mulighed for at misligholde kommunens forpligtigelse overfor borgeren, da det netop ikke er transparent. Måden hjælpen og støtten er indrettet på giver anledning til kassetænkning og muligvis lovbrud. Hvilken kasse skal betale, er det eksempelvis staten eller er det kommunen. Desværre ser vi netop, at kommuner misligholder deres forpligtigelser i den sammenhæng. Det kan være politikerne, der lægger pres på ledelsen for at få flyttet rundt på ”kasserne”. Det kan være ledelsen, der har fået strammet økonomien, hvorfor de forsøger at komme udenom at betale. Der kan være brodne kar alle steder, og derfor skal det være transparens i administrationen, og det er endvidere nødvendigt med ekstern kontrol, når mennesker ikke lever op til deres ansvar. Sagen bliver ikke mindre alvorlig, når det offentlige mener at skulle bryde ind i en familie og eksempelvis fjerne børnene. Her kan offentligheden gøre meget mere skade end gavn. Som jeg forstår det, så bliver hovedparten af tvangsfjernede børn frataget deres identitet, kærlighed og troen på sig selv, hvorved de aldrig får udnyttet deres evner.

Lederne i socialforvaltningen

Læs også

Slingrer ned ad Vendersgade: Fredericias evige dans med regler og undtagelser

Tidlige var det præsten, der tog sig af familier med vanskeligheder, men nu er det socialrådgivere, parterapeuter og psykologer.

Ledere, pædagoger og socialrådgivere skal virkelig være godt ”klædt på” med stor menneskelig indsigt og forståelse for at kunne hjælpe mennesker i vanskelige situationer. Det drejer sig om at få disse nødstedte mennesker tilbage til et normalt liv så hurtigt som muligt, så skaden for den enkelte og samfundet kan blive så lille som muligt.

Læs også

Det rene Game of Thrones: - I Fredericia er lokalpolitikken præget af intern magtkamp og strategiske manøvrer

Hvis kommunen begår fejl i relation til disse mennesker, der er kommet i en vanskelig situation med konflikter, skilsmisser og problembørn. Så er det en katastrofe for de nødstedte mennesker. Hvis man tænker kold og kynisk, så er det utrolig dyrt for det lokale samfund og i sidste ende for samfundet som helhed, hvis ikke menneskene i socialforvaltning og kommune som sådan kan deres kram.

Læs også

Politik drives ikke mere af faste værdier - Ideologiske bevægelser og medier har mere indflydelse på politikerne end omvendt

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv