FÆSTNINGSBYEN FREDERICIAS VENNER INVITERER TIL ÅBEN FOREDRAG
Det Bruunske Pakhus den 8. november kl. 19.00
Selv om Danmark ikke direkte var involveret i Første Verdenskrig, var det en af de begivenheder, der fik størst betydning for Danmark og danskerne i det 20. århundrede. I foredraget fortæller Lars Hovbakke Sørensen, hvordan krigen fik indflydelse bl.a. på demokratiets udvikling i Danmark, på udbygningen af velfærdsstaten og – ikke mindst – på danskernes mentalitet og selvopfattelse. Første Verdenskrig kom på mange måder grundlæggende til at ændre danskernes syn på sig selv.
Krigen fik også stor betydning på vores syn på omverdenen. Den førte bl.a. til en genopblussen af den gamle danske anti-tyskhed (og i 1920 til, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark). Men den medførte også en ny sympati for englændere, franskmænd og amerikanere og en ny – hidtil uset – frygt for russerne.
TILMELDING
FOREDRAGET ER GRATIS, MEN DER ER BINDENDE TILMELDING. Tilmelding skal ske på mail til: lars.mortensen@Fredericia.dk