FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA 1864
Følger du med i den spændende tv-serie om 1864? Fredericia Turistbureau inviterer på guidet rundtur i fæstningsbyen anno 1864.
Året 1864 betød ikke bare blodig krig ved Dannevirke, på Als og ved Dybbøl i kampen om at bevare Slesvig og Holsten som en del af det danske kongerige.
I den 1. Slesvigske krig havde Fredericia i 1849 bevist sin værdi som militær fæstning.
I 1864 indgik Fredericia også som en vigtig del af forsvaret, og byen og borgerne måtte betale en høj pris.
Vi skal på en spændende tur rundt i byen og hører den mindre kendte historie om, hvad der skete, hvordan det påvirkede befolkningen og vi skal se eksempler på de 150 år gamle spor, der stadig gemmer sig bag byens volde.
Vi skal også høre lidt om de politiske forhold i Danmark og i Europa for 150 år siden, som danner baggrund for krigen og dens resultater.
Tidspunkt: Lørdag den 15. november 2014 kl. 14.00 – 15.30
Mødested: Landsoldatpladsen
Guide: Lis Holtegaard
Pris: kr. 60,- for voksne og kr. 25, – for børn (3-12 år incl).
Ingen tilmelding. Kontant betaling til guiden.