Færre politiske udvalg – og mere fokus på borgerne

Færre politiske udvalg – og mere fokus på borgerne

Læserdebat af: Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand og borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti og Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti ønsker færre, men stærkere og mere fokuserede udvalg – med et tydeligt ansvar og færre overlap. Det skaber ikke bare bedre rammer for det politiske arbejde, men også større klarhed for borgerne og forvaltningen; hvem har ansvaret, og hvem kan holdes til ansvar? Politik er for os ikke en levevej – politik skal være en løsning.

Det Konservative Folkeparti vil have færre politiske udvalg efter kommunalvalget. Det vil sikre mere effektive beslutningsprocesser og flere politiske resultater til gavn for hele Fredericia. Herudover ønsker vi også at der er flere udvalg, hvor borgere og organisationer har mulighed for at blive inviteret ind i de politiske beslutningsprocesser, da det er vigtigt at give indflydelse og sikre en reel inddragelse af borgerne.

Det handler ikke om at skære hjørner, men om at sikre, at beslutninger træffes hurtigere og med større ansvarlighed. Alt for ofte ser vi, at udvalgsstrukturen bliver brugt som en måde at dele politiske poster ud – i stedet for at tænke i, hvad der er bedst for borgerne.

For mange udvalg betyder ofte slørede ansvarsområder og lange, træge beslutningsgange. Det gavner ikke Fredericia.

For Det Konservative Folkeparti er det en grundlæggende værdi, at vi arbejder for borgerne og for en positiv udvikling for Fredericia, og det afhænger i den grad af, hvor mange udvalg der er. Der bør ryddes op, også i de mange udvalg. Det er sund fornuft.

Alt for længe har det kommunale og politiske maskineri været præget af langsommelige og uigennemsigtige beslutningsprocesser og unødigt mange udvalg, der i sidste ende gør det svært at tage ansvar og skabe klare politiske resultater. Når for mange udvalg skal høres, og beslutninger skal forbi adskillige instanser, går det ud over både tempo og gennemsigtighed.

Politik skal handle om handling – ikke om møder for mødernes skyld. Ved at trimme udvalgsstrukturen skaber vi mere tid til kerneopgaven.

Når vi reducerer antallet af udvalg, gør vi det lettere at skabe resultater og lettere for borgerne at se, hvem der har ansvaret. I sidste ende til gavn for dem, det hele handler om; borgerne.
Rigtig god 1. maj til alle!

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv