Politiets døgnrapport

Færdselsuheld med flugt ved Hannerup torsdag – vidner søges

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Kl 13.56 kørte en knallert ind i en cyklist der væltede, og knallertkøreren flygtede fra stedet

Fredericia: Uheldet skete på stien vest for Prangervej hvor en kvindelig el-cyklist på 37 år cykler mod nord ad stien. Kørende mod øst kommer en knallert kørende, og rammer ind i kvinden. Herved vælter kvinden.

Efter sammenstødet forsætter føreren af knallerten, der ikke væltede. Dermed er der at tale om flugt, “idet man har pligt til at hjælpe, og som minimum udveksle oplysninger om forsikringsselskab,” fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Der skete ikke personskade, der krævede en ambulance, oplyser Mikkel Ross.

Knallertkøreren der efterlyses beskrives sådan:
– En mand
– Mørk i huden
– Kort let krøllet hår
– almindelig af bygning
– Vurderet til at være mellem 14 og 16 år
– Iført et sort joggingsæt med hættetrøje
– Medbragte en skuldertaske
Brugte IKKE styrthjelm.

Politiet hører gerne fra vidner eller personer der kender knallertkøren på 1-1-4.