FREDERICIA

Fælles front mod regionens spareplaner

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Der raser for tiden en heftig kamp både mod tiden og mod Regionsrådet. Kampen handler om fremtiden for Fredericias skadeklinik – og minsandten er den samme strid nu blusset op i Middelfart.

Fredericia er tilsyneladende kun en lille brik i regionens samlede spil, det samme gælder Middelfart – sammen vil vi være stærkere.

Marianne Thomsen (Arkivfoto)
Marianne Thomsen (Arkivfoto)

I SF Fredericia er vi stærkt bekymrede over risikoen for at miste vores skadeklinik, og vi synes, det er på høje tid at samle kræfterne i kampen mod de besparelser, der risikerer at stille rigtig mange borgere og virksomheder uden en skadeklinik og med lang afstand til det ”nærmeste” sted med hjælp – uanset om skaden er stor eller af mindre alvorligt omfang. SF Fredericia opfordrer derfor borgmester Jacob Bjerregaard til at tage kontakt til sin borgmesterkollega i Middelfart for sammen med de to kommuners økonomiudvalg at forene kræfterne for at sikre, at vi også i fremtiden har en skadeklinik i området.

Marianne Thomsen, SF

Byrådsmedlem

Fredericia