FREDERICIA

FÅ TJEKKET DINE LUNGER – LOKALT

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Få tjekket dine lunges sundhed den sidste onsdag i hver måned.

Sunde lunger og motion er et godt makkerpar. Men sunde lunger er ikke en selvfølge for alle. Ca. 1 million danskere lever med en sygdom i lungerne som f.eks. astma, KOL eller en sjælden lungesygdom. Mange uden at de ved det.

 

Du kan tidligt i livet gøre en indsats for at bevare dine gode lunger. Som noget nyt, så har du mulighed for at få et gratis lungetjek sidste onsdag i hver måned fra kl. 15-17 på Fredericia Sundhedshus. Her er du velkommen til at komme forbi og få et tjek af dine lunger og en snak om din sundhed med sundhedsprofesionelle fra Fredericia Kommune.

 

Du får tjekket lungerne på sundhedshuset – gå ind af indgang b og følg skiltene.