FÅ STYR PÅ DIT STOFSKIFTE OG FÅ LIVET TILBAGE
Få styr på dit stofskifte og få livet tilbage!
Omkring 500.000 danskere går rundt med for lavt stofskifte, langt de fleste uden at vide det.
Helle Sydendal, journalist og forfatter, har lidt af for lavt stofskifte. Hun fortæller om overvægt trods sult og motion – og om at smide kiloene igen. Om at miste sine intellektuelle evner – og om at genvinde dem. Om ufattelig træthed – og om at få energien igen. Om hvordan man trænger igennem hos lægen, så man kan få den rigtige diagnose og den rigtige behandling – og atter få livet tilbage.
Med udgangspunkt i sin egen og en række andre kvinders og mænds historie fortæller Helle Sydendal om lavt stofskifte og om mulighederne for at opnå et helt normalt liv på trods af sygdommen.
Foredraget tager udgangspunkt i Helle Sydendals roste bog “Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte”.
Helle Sydendal bruger billeder og cases i foredraget, og tilhørerne har mulighed for at stille spørgsmål.
Tid: Torsdag den 11. september kl. 19.00
Sted: Fredericia Bibliotek
Pris: 75 kr. pr billet. Købes via bibliotekets hjemmeside eller i Informationen på biblioteket.