
EU valgdebat mellem to kandidater fra Fredericia i DanmarkC TV
På lørdag tørner Sune Nørgaard Jacobsen (DF) og Allan Søgaard-Andersen (SF) sammen i en EU valgdebat i DanmarkC TV’s studie
Valget til EU Parlamentet den 9. juni 2024 har to kandidater fra Fredericia der begge er solidt plantet på hver deres side af den politiske midte i Danmark: Allan Søgaard-Madsen og Sune Nørgaard Jacobsen.
EU og Fredericia
Udgangspunktet for debatten er naturligvis Fredericia, og hvad EU betyder for Fredericia. Det giver undervejs sved på panden, for hvordan kan det store EU koges ned til postnummer 7000? Kan to så forskellige partier i det hele taget være sammen i et TV studie?
Lokale kandidater med et internationalt udsyn
Duellen mellem Sune Nørgaard Jacobsen og Allan Søgaard-Madsen afslører ideologiske forskelle, meget forskellige holdninger, og måske overraskende, også emner der er enighed om.
Kandidaterne debaterer meget forskellige emner: Turisme, arbejdskraft, miljø, atomkraft (skal vi have et atomkraftværk i Fredericia?), infrastruktur, dyreforhold og transport, Lillebælt, vandforurening, fri bevægelighed over grænserne, grænsekontrol, varers fri bevægelighed og meget, meget mere.
Undervejs i debatten løftes blikket ud over Fredericia Kommune, og vi får et indblik i kandidaternes internationale holdninger. Det er bestemt heller ikke kedeligt.
Se den spændende debat i DanmarkC TV lørdag den 1. juni 2024.