LOKALSPORT

ET MINUTS STILHED : FC FREDERICIA MINDES TIDLIGERE SPILLER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

FC Fredericia mindes med et minuts stilhed, inden søndagens kamp mod Hvidovre

FC Fredericia skriver følgende mindeord på deres facebook site, om den afdøde fodboldspiller Orhan Avdic.

Den tidligere FC Fredericia-spiller Orhan Avdic(th.), gik bort i lørdags efter længere tids sygdom. Han begraves i dag klokken 14.00 på den Muslimske Kirkegård i Vejle.
Vi fra FC Fredericia sender vores dybeste tanker til familien.

Orhan spillede 159 kampe og scorede 11 for FC Fredericia i perioden 2000-2006, og var blandt andet med til at rykke FC Fredericia op fra 2. division til 1. division, og så scorede Orhan to af målene i 6-1-sejren over Vejle d. 22. maj 2003. I FC Fredericia har vi haft mange gode stunder med Orhan, og vi mindes ham med stor glæde.

Inden startfløjt i søndagens kamp mod Hvidovre, vil der blive holdt et minuts stilhed til ære for Orhan.

Hvil i fred, Orhan.