
Et godt år for de nye små

Læserdebat af Pernelle Jensen, regionsrådsmedlem og byrådsmedlem (V)
Mit første år som regionsrådsmedlem har budt på mange vigtige sager og blandt dem har der været flere på fødeområdet.
Jeg er stolt af det, som vi tilbyder de fødende og familierne i Region Syddanmark, og at der er et stort fokus på fødeområdet.
Førstegangsfødende har nu ret til at blive på sygehuset 2 dage efter fødslen, hvis de ønsker det. Det er dermed op til den enkelte familie at vælge, hvad der er det rigtige for dem. Man kan også vælge at tage hjem efter nogle timer og få et hjemmebesøg dagen efter, blive en overnatning og få et hjemmebesøg 48-72 timer efter fødslen eller blive de 2 dage efter fødslen, som man nu har ret til. Det er vigtigt for mig, at den lille ny får en tryg og rolig start på livet, at moren får ro til at komme sig ovenpå fødslen, at amningen kommer ordentligt i gang og at de nybagte forældre får tid sammen med babyen, inden man kommer hjem til praktiske opgaver og muligvis også andre søskende. Så jeg synes, det er en vigtig rettighed at få og en stor styrke, at man nu kan vælge den løsning, som familien føler sig mest tryg ved.
Det samme gør sig gældende i forhold til selve fødslen, hvor et flertal i regionsrådet har igangsat et udbud omhandlende en privat fødeklinik i Kolding. Det giver de fødende flere valgmuligheder og mulighed for at vælge lige præcis den fødsel, som man ønsker sig. Der er gode erfaringer med private fødeklinikker andre steder i landet og snart har man også den mulighed her i regionen.
Til sidst vil jeg fremhæve den store ombygning, som vi har igangsat på Kolding Sygehus, hvor der skal laves et nyt familieområde med bedre og mere tidssvarende rammer, mere moderne og afslappende indretning samt en helt ny afdeling til babyer, som er født for tidligt. Fødeafsnittet, barselsafsnittet og afsnittet for de tidligt fødte kommer til at ligge mere samlet og giver dermed familierne en bedre oplevelse under indlæggelsen. Vi laver også sansefødestuer, som er med beroligende lyd og lys samt en mere hjemlig indretning. Det bliver rigtig flot, når det er færdigt.
Så det har været et godt første år, hvor vi har truffet beslutninger, som kommer til at skabe nogle mærkbare og markante forbedringer for de fødende og familierne, og det er jeg stolt af at have bidraget til.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv