FREDERICIA

Et farvel – og et goddag: Ole giver stafetten videre til Henrik Eriksen

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Ole Nikolajsen sagde fredag farvel til kollegaer og samarbejdspartnere – har solgt sit livsværk PRO PRINT

Det begyndte som en enmandsvirksomhed med passionen som drivkraft. Ole stiftede sin virksomhed med ønsket om at levere kvalitet og solidt håndværk – og i begyndelsen stod han alene med opgaverne. Men efterspørgslen voksede hurtigt, og snart var der behov for flere hænder for at imødekomme kundernes tillid og ordrerne i kalenderen.

År for år voksede forretningen støt, og Ole fulgte med i samme tempo – indtil livet satte en brat bremse i hverdagen. En alvorlig sygdom tvang ham til at stoppe op og se sin situation i øjnene. Den svære, men nødvendige beslutning blev truffet: Han måtte give slip på sit livsværk.

Pro Print ejerskifte
Ny ejer af Pro Print Henrik Eriksen

Fredag blev virksomheden officielt overdraget til Henrik Eriksen – en velkendt skikkelse i Fredericias erhvervsliv. Med solid erfaring, et stærkt netværk og stor respekt for virksomhedens rødder, er Henrik klar til at videreføre arven med både ydmyghed og ambitioner.

For både kunder og medarbejdere betyder ejerskiftet, at de fortsat kan forvente høj faglighed og god service – nu med nye kræfter bag roret.

DanmarkC TV bringer på et senere tidspunkt et TV-indslag fra receptionen.