Et døgn med indbrud, hærværk på villa og et enkelt færdselsuheld

Et døgn med indbrud, hærværk på villa og et enkelt færdselsuheld

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi orienterer

Indbrud
På Rønnebækgårdsvej i Fredericia var der været et indbrud i en garage søndag den 26/3-23 i tidsrummet 9.00 til tirsdag den 28/3 kl. 12.30.
En dør er brudt op.
Der er stjålet værktøj af mærket Makita:
1 stiksav
1 rundsav
1 boremaskine
2 Makita batterier

Hærværk
På Bjerregårdsvej har der tirsdag den 28/3-23 kl. 23.30 været hærværk mens beboerne var hjemme. Ukendte smed brosten mod to ruder der blev knust. Brostenene har den eller de taget i haven ved villaen, der ligger i begyndelsen af vejen.
Der er ingen mistænkte eller spor, hvorfor politiet gerne hører fra eventuelle vidner på 1-1-2.

Færdselsuheld
Tirsdag den 28/3-23 kl. 06.36 stødte to biler sammen i krydset Dronningensgade / Nørre Voldgade i Fredericia.
En 41 årig mand fra Fredericia kørte over for ubetinget vigepligt, da han kom kørende ud fra Dronningensgade i nordlig retning, hvor han ramte en 31 årig bilist fra Vejle, der kørte ad Nørre Voldgade i østlig retning.
Der er kun tale om materielskade.