Læserdebat af: Karsten Byrgesen, Borgernes Parti, Første Suppleant til Folketinget i Sydjyllands Storkreds
Borgernes Parti (BP) oplever den dybe frustration der er over tilstrømningen af illegale islamistiske immigranter og den svaghed som regeringen udviser ved ikke at håndhæve en straks udvisning af udvisningsdømte. BP deler frustrationerne og der skal gribes ind nu.
Særlig problematisk er tilstrømningen af immigranter fra Afrika, Stormellemøsten, Tyrkiet og Pakistan. Mennesker som vi intet har tilfælles med og som dybest set foragter vores samfundsmodel. De pakker sig sammen i ghettoer, nægter at arbejde, mange er kriminelle, vil ikke forsørge sig selv og de fortsætter en kvindeundertrykkende og isoleret levevis.
De udviste henvises til et åbent udrejsecenter, hvor dårligdom og kriminalitet stor trives.
En passiv regering drømmer om at etablere en universel ”problemknuser” ved at placere et dansk udrejsecenter for afviste immigranter i enten Usbekistan, Rwanda, Uganda og Ghana. Hvad skal det føre til? Er der et perspektiv eller er det bare at ”rydde op” ved at flytte rodet fra det ene hjørne til et andet.
Ansvaret er og bliver Danmarks. Problemet bliver kun større af at blive flyttet 7000 km væk.
Afstanden til og driften af Afrikanske og Østeuropæiske centre og uvisheden om vilkårene for en internering gør projektet dyrt og håbløst at gennemføre.
Vi står med en flygtningekonvention fra 1951 og en asyllov fra 1983. Både loven og konventionen er helt ude af trit med den globale virkelighed der eksisterer i dag.
Borgernes Parti vil:
– sætte Danmarks og danskernes sikkerhed og tryghed over den utryghed og kriminalitet som ulovlig immigration skaber,
– omskrive konvention og asylloven, så der ikke gives frit lejde til enhver islamist der tvinger sig adgang til Danmark,
– konsekvent og hurtigt udvise en afvist asylansøger,
– fortsat internere afviste immigranter på et aflåst dansk udrejsecenter. Mænd, kvinder, børn og familier placeres i hver sit aflåste afsnit, hvilket standser muligheden for at udviste frit kan rejse rundt i Danmark og resten af Europa indenfor Schengen-området.
– standse vold og voldtægt i udrejsecentrene og straffe al kriminalitet og narkotikahandel,
– etablere gunstige bilaterale aftaler der sender udviste retur til hjemlandet