Erritsø Rugby kæmpede sig til sølv i DM efter hårde kampe
Dansk Rugby Union har ændret på kampstrukturen, og blandt meget andet har det betydet, at de enkelte hold er blevet stærkere, og som formand Allan Pertti Frandsen fortæller til DanmarkC TV: “Mere ligeværdige“
Solen skinnede over banerne i Erritsø, hvor der var så meget rugby, at det halve kunne være nok: 200 deltagere dannede rammen om et utal af kampe, hvor der blev kæmpet indædt uanset køn. Der blev spillet i rækkerne U10, U12, U14 og U16, hvor de lokale spillere fra Erritsø på hjemmebane kunne mønstre U10 og U14. Og naturligvis U18!
“Fuldt fortjent”
Da klubbens formand, Allan Pertti Frandsen, gennemgik resultaterne for DanmarkC TV, var der kun en bemærkning: “Fuld fortjent” om de nye Danmarksmestre fra Frederiksberg-Gentofte-Dragør. Rugby er en sport, hvor glæden og anerkendelsen over andres sejre er ærligt ment.
Alle har det sjovt
Nerverne var helt i ro ved Jan “Bubsi” Nielsen, der er både ungdomsansvarlig og klubbens næstformand. “Det vigtigste er, at alle har det sjovt og spillerne hele tiden udvikler sig“, udtalte Bubsi før kampene.
U18 skulle presses, efter holdet har vundet DM i tre år, hvilket Bubsi også før dagens kampe havde en mening om: “Der bliver indædte kampe om DM-guldet, hvilket er super fint!” lød beskeden til DanmarkC TV.
Næste år
Alle klubber har haft en periode med tilvænning til den nye struktur i Dansk Rugby Union, men nu er den kendt, og det er stærkere hold der møder frem. I den retning er Dansk Rugby Union kommet et stort skridt videre, for der er trods alt kun fire år til næste OL. Mon Danmark kommer med, med et rugby hold?
Så længe kan Bubsi og alle lederne ikke vente i EGIF Rugby – der skal planlægges og trænes til den kommende sæson, så klubbens opadgående kurve medlemsmæssigt og socialt kan fastholdes.
For det er nok sjovest at vinde guld!
Foto herover: DanmarkC TV.