ERRITSØ

Erritsø Rugby går festamok i 40 års jubelfest

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Sporten for gentlemen, der giver plads til alle med ord som: “Passion, sammenhold, respekt, disciplin og fairplay” fejrer for fuld musik de første 40 år

Det har ikke altid været nemme tider for EGiF Rugby. Et klubhus der bestemt ikke var et godt samlingssted, og vigende medlemstal. Når det kombineres med, at rugby ikke er en ret kendt sportsgren i Danmark, har det været op ad bakke i perioder.

Udviklingen vendt 180 grader

Et flot nyt klubhus var måske den spæde start til rugbyklubbens markante fremgang. Ungdoms- og talentarbejdet fik fuld opmærksomhed og samarbejdet med forældre blev styrket.

Det har givet resultater. U18 er regerende Danmarksmestre for tredje år i træk, og Rugbyunionen kunne ikke komme uden om Allan Pertti Frandsen, da årets leder skulle udpeges.

EGIF Rugby har nu rundet 200 medlemmer.

Highlænder Games

På 40-års dagen spilles der ikke rugby. Der er arrangeret helt særlige “games”, hvor fest, glæde og sammenhold mellem spillere, trænere og ikke mindst de uundværlige forældre, har en fest som sjælden er set på disse kanter.

Aftenen bruges på en festmiddag, hvor “kan du huske” nok skal blive sagt mange gange.