TRAFIKKEN

Erritsø: Lyskryds skal ombygges på Snaremosevej – det kræver en midlertidig omkørsel

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Store ændringer for bilister og lastbilchauffører fra mandag

Fra mandag den 24. marts vil trafikanter i og omkring Snaremosevej ved Erritsø i Fredericia opleve markante ændringer i trafikflowet. Dette skyldes igangværende ombygning af lyskrydset Snaremosevej/Gl. Landevej, som kræver midlertidige spærringer og omlægninger.

Det oplyser Fredericia Kommune til morgen via deres facebook-side.

Højre vognbane spærres på Snaremosevej mellem Gl. Landevej i retning mod Snoghøj Landevej.

Trafikanter der påvirkes af spærringen bedes benytte omkørslen Gl. Landevej, Erritsø Bygade, og Snoghøj Landevej.

Lastbiler, der skal ud fra den sydlige del af Gl Landevej, skal dreje til venstre og køre af Snaremosevej med retning mod Vejle Landevej. Her vil der være ruteomlægning via Røde Banke og retur ud til krydset ved Snoghøj Landevej.

Vær opmærksom på, at Gl. Landevej nord for Snaremosevej er forbudt kørsel for lastbiler.

Al trafik der kommer fra Snoghøj Landevej ad Snaremosevej med retning mod Cl. Landevej, kan køre som normalt. Spærringen gælder ikke cyklister, der kan passere arbejdsområdet i begge retninger, skriver Kommunen.

Her skal der arbejdes med lyskrydset på Snaremosevej. Kort: Fredericia Kommune
Det er krydset her på Snaremosevej/Gl. Landevej (nederst i billedet) der fra mandag d. 24. marts er midlertidigt spærret grundet arbejde med ombygning af lyskryds. Foto: DanmarkC TV