LOKALSPORT

Erritsø GIF Rugby i flot sæsonafslutning

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Foran et talstærkt og højlydt hjemmepublikum satte Erritsø GIFs bedste rugbymandskab et flot punktum for sæsonen 2022 i 2. division vest.

Det skete, da de i lørdags besejrede Odder RK med 45 – 0 efter pauseføring 12 – 0.

Pressemeddelelse: Odder RK var taget til Erritsø uden points i tabellen. I den omvendte kamp i starten af oktober var østjyderne dog tæt på sejren. Den kamp endte 54 – 45 i Erritsøs favør. Derfor var der lagt op til et jævnbyrdigt returoptør i Erritsø. Det blev det da også i hele første halvleg, hvor Erritsø måtte slide for kampens første to scoringer til samlet 12 – 0.

Propforward Emil Boe Sørensen spillede sin kamp nr. 101 i Erritsøtrøjen. Det han gjorde med vanlig stor succes. Knap 10 minutter inde i 2. halvleg lavede Marcus Tournadre Jørgensen, 18 år, desuden sin første scoring for Erritsø. I sin første sæson som seniorspiller. Flot af det unge talent. Som anden halvleg skred frem, fortsatte Erritsø med at forsvare sig effektiv, når det gjaldt. Samtidig havde hjemmeholdet succes med at finde hullerne i Odders forsvar og udnytte dem.

De to forwards Rune Rytter Larsen og Casper Aerts Brodersen var på ny effektive, når de nærmede sig modstandernes scoringsfelt, imens klyngehalf og holdkaptajn Jens Vissing gik forrest i alle situationer. Andreas Raun var igen meget iøjnefaldende med sit aggressive forsvar, der gjorde ondt på modstanderne. Trekvartbacken George Melgaard fik desuden et flot comeback, imens Chano Jensen og August Severinsen begge fik vist, at de tilhører truppens grundstamme fremover. Erritsøs newzealandske cheftræner Steve Atkins var efter sejren fuld af lovord:

”En flot afslutning på sæsonen. Gutterne er nået langt, siden jeg i foråret blev træner. Det er dejligt at se de ting, vi træner i løbet af ugen, blive levende på kampdagen. Særligt tak til vores holdkaptajn og faste sparker Jens Vissing, som har guidet drengene året rundt uden den store anerkendelse. Vi ser allerede frem til næste sæson, hvor vi vil fortsætte med at udvikle os som trup. Også stor tak til den voksende støtte, vi får ved vores hjemmekampe. Det gør kampdagen speciel”.

Med sejren cementerede Erritsø slutplaceringen som nr. 3 i 2. division vest. Efter Aalborg-Holstebro på 2. pladsen og Aarhus RK II som klar vinder af ligaen.

Erritsø GIF v RC Odense: 45 – 0 (12 – 0). 2. division vest. Spillet lørdag den 29. oktober 2022.

Points for Erritsø GIF: Jens Vissing 15. Rune Rytter Larsen og Casper Aerts Brodersen hver 10. Marcus Tournadre Jørgensen og Thor Steendahl hver 5.