Er du Royal Run-Klar? Ellers kan du blive det med gratis lørdagstræning
Kom i form til Royal Run med gratis lørdagstræning
Forbered dig til Royal Run ’24 med gratis lørdagstræning i værtsbyerne Brønderslev, Århus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg.
Royal Run kickstarter træningen med en invitation til månedlige motionsevents i Fredericia hver 1. lørdag i månederne frem mod Royal Run ’24. Det er gratis at deltage, og første træningsevent er lørdag d. 6. januar 2024.
Der vil være mulighed for at gå eller løbe en rute på 1 km. Den kan tilbagelægges op til fem gange. Derudover vil der være mulighed for at prøve yogatræning af, og der vil være information om træningsforløb i Fredericia Løbeklub og Fredericia Triatlon Team frem mod Royal Run.
Programmet for dagen (Fredericia – Rådhuspladsen, lørdag d. 6 januar 2024)
- Kl. 10.00: Velkomst ved Peder Tind, formand for Kultur og idræts-udvalget
- Kl. 10.15: Start på 1 km gå/løberute (op til 5 gange)
- Kl. 11.00: Yogatræning i forhallen på Fredericia Rådhus
- Kl. 11.30: Info om fortræning med Fredericia Løbeklub og Triatlon Team
- Kl. 12.00: Afslutning
Der vil være saftevand og vand samt et stykke kage til deltagerne.
Datoer for gratis lørdagstræning
Interesseret i at finde et træningshold nær dig?
Besøg kortet og få et overblik over alle tilgængelige Royal Run-træningshold. Med erfarne trænere og forskellige niveau-grupper er der noget for enhver løbeentusiast.
I Fredericia er der i skrivende stund 4 aktører der har Royal Run-træningshold klar:
Fredericia Løbeklub
Fredericia Atletikforening
TGI Gymnastik
Taulov Motion