112

Endnu en dødsbrand i Taulov

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Søndag formiddag opdagede forbipasserende røg fra et rækkehus på Højdedraget i Taulov

Søndag formiddag rykkede TrekantBrand ud til en Brand i et rækkehus i Taulov ved Fredericia.

Forbipasserende havde tæt på klokken 10.30 observeret røg fra rækkehuset, og da de kiggede nærmere efter, kunne de se at der var brand inde i boligen.

De slog straks alarm, og forsøgte at råbe beboeren i rækkehuset op, men uden held.

De fik lirket en åben men hængslet terrassedør op men røgen var så kraftig, at yderligere hjælp ikke var mulig.

Flere tydeligt berørte hjemmehjælpere der kender beboeren i rækkehuset, kom hurtigt til og støttede hinanden, imens brandvæsnets røgdykkere tvang sig adgang til den brændende bolig.

Kort tid efter fandt de beboeren i rækkehuset livløs.

Det er kun 14 dage siden at en anden beboer på samme vej indebrændte i sin villa.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands politi oplyser til DanmarkC TV, at man er tilstede med flere patruljer, efterforskere og indsatsleder. Når en person findes død som i denne situation, efterforsker politiet dødsfaldet som mistænkeligt.