FREDERICIA

En stolt Lasse Strüwing Hansen: Jeg er ufattelig ydmyg

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Søndag eftermiddag blev den lokale byrådspolitiker – Lasse Strüwing Hansen (S) – valgt til forretningsudvalget for DSU

Den unge politiker Lasse Strüwing Hansen, har viet sit liv til politik. Allerede i tiden hvor han gik på Fredericia gymnasium, var han aktiv medspiller og forgangsmand for socialdemokratisk politik.
i 2013 blev Lasse valgt ind i byrådet, og fik sin helt egen stol i den Socialdemokratiske fløj.

Denne weekend har Lasse taget endnu et skridt op ad karrierestigen – Han blev søndag valgt ind i Forretningsudvalget for DSU.

På sin facebook profil skriver Lasse Strüwing Hansen:
“Jeg er skræmt, stolt og ufattelig ydmyg. En af de største dage nogensinde. Tusind tak for valget til DSUs forretningsudvalg”

Lasse Strüwing Hansen er valgt til Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms forretningsudvalg.

13063217_10153380967931822_3728450386610088625_oDanmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) afholdte i denne weekend deres 41. kongres. Kongressen er DSU øverste organ og på kongressen vælges DSU ledelse bestående af 13 personer, en forbundsformand, næstformand, forbundssekretær, 5 forretningsudvalgsmedlemmer øst for Storebælt og 5 forretningsudvalgsmedlemmer vest for Storebælt.

Lasse Strüwing Hansen som er byrådsmedlem i Fredericia blev valgt til forretningsudvalget som en af medlemmerne vest for Storebælt.
”Jeg er enormt beæret over den tillid som medlemmerne har vist mig og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet” Udtaler Lasse Strüwing Hansen

300 DSUer deltog på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 41. kongres. Hvor der ud over valg til ledelsen også blev diskuteret organisationen og politik.

”Vi vil og skal være Danmarks mest indflydelsesrige ungdomspolitiske organisation og derfor arbejder vi hver dag for at få vores politik gennemført i alle de organer vi overhovedet har mulighed for at komme i. ” Udtaler Lasse Strüwing Hansen

Blandt tidligere medlemmer af forretningsudvalget er blandt andet Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, men også Lasses egen chef Borgmester Jacob Bjerregaard har været formand for DSU 2004-2008