En ny evalueringskultur i folkeskolen
Når man fra ministeriets side afviser undladelse af nationale tests, så er det sikkert med henvisning til begrundelsen for indførslen af disse tests tilbage i 2006: ”Målet med de nationale test er at styrke evalueringskulturen i folkeskolen og at have et ensartet værktøj, der – ligesom folkeskolens prøver – kan evaluere på tværs af landet. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag”.
Der er flere spørgsmål man kan stille. Umiddelbar ser det ud til, at både elever og lærere bliver til redskaber i systemets tjeneste, eftersom målet med de nationale test er at styrke evalueringskulturen, altså redskaber til at vurdere undervisningsskemaernes og den nationale curriculums effektivitet. Formålet med en sådan vurdering kan være at identificere områder, hvor der eventuelt kræves større investeringer og indsats i form af tid og andre materiale og/eller menneskelige ressourcer, der i sidste ende kunne føre til elevernes udvikling. Det virker umiddelbar som en god idé. Men det lyder også som standardisering. Ensretning. Vi skal være bevidste om, at børn udvikler sig med forskellig hastighed i forskellige retninger, og det, de nationale tests faktisk skal vise, er, hvor ens børnene er, og hvor godt de passer ind i systemets optik i forhold til deres kundskaber og færdigheder. Man underviser børn i bestemte færdigheder, der skal opfylde kravene fra det system, som samfundet er opbygget efter. Metaforisk talt fyldes der noget på tuben (barnet), når vi træder på tuben ved forskellige lejligheder, så skal det samme komme ud, hvis barnet har tænkt selvstændig/anderledes, så bliver det opfattet som en fejl.
Erfaringer viser også, at på trods af at eleverne (forhåbentlig)bliver mindet om, at tests ikke kun handler om vurdering af deresevner og færdigheder, ser det ud til, at testresultaterne påvirker deres selvtillid. Ud over det, påvirkes lærerne også ved at derlægges pres på dem. Mange lærere begynder simpelthen at undervise til test, hvis de føler at deres evalueringer og endda job udelukkende afhænger af, hvor godt eleverne klarer sig. Disse bekymringer vil have en negativ indvirkning på lærernes engagement, mod og kreativitet. Plus ved vi, at resultaterne ikke altid giver et sandt billede i forhold til elevernes færdigheder. Antagelsen er, at nationale standardiserede testdata giver en neutral vurdering af et barns intellektuelle evner. Men der er mange faktorer, der kan ødelægge, hvor godt et barn klarer sig i en testsituation. Derfor er det vigtigt at grave dybere, når man vurderer test resultaterne, for eksempel er der manglende viden, er det måske eleven, der har et problem med at tage testen, osv. Alt dette indikerer, at ideen bag en standardiseret national testning som et redskab til at forbedre evalueringskulturen måske ikke vil og kan fungere efter hensigten.
I Alternativet mener vi, at læring er en personlig og unik proces. Vi lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder. Uddannelsesrejsen skal ikke gå den lige vej, og vi skal ikke lære i takt. Derfor skal vi gøre plads til den personlige og slingrende læringsproces. Vi vil helst sætte skolerne fri, og vise tillid til skolernes kapacitet, fordi vi ønsker at skabe forudsætningerne for en mangfoldig udvikling af forskellige grundskoler rundt om i landet. Det er muligt, at man har det godt med i København at kunne kontrollere, hvorledes det går i eksempelvis Nr. Bjert skole, men i dette tilfælde drejer det sig ikke om børnene, men det drejer sig om systemet. En ny evalueringskultur uden tests og karakterer skal sikre, at eleverne får individuel feedback, så faglig udvikling og personlig indsigt understøttes i det brede felt af fag. Afskaf de nationale tests, som regeringen Anders Fogh Rasmussen II fik indført i 2006, og lad lærerne få deres autoritet som gode lærere tilbage.
Ecaterina Pedersen, bestyrelsesmedlem for Alternativet Fredericia
Mest sete
