FREDERICIA

En masse feriesjov i sommerferien

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Børn og unge kan glæde sig til sjove aktiviteter i skolernes sommerferie

For 24. gang afholdes Feriesjov for børn og unge i Fredericia Kommune i ugerne 26, 27, 30, 31. I år med en masse nye aktiviteter på programmet. Af nye aktiviteter kan blandt andet nævnes: Rytmepiger, Kidsvolley og kampsportsskoler. Man kan også være aktiv i naturen, hvor der tilbydes træklatring, OCEAN Rescue Camp og orienteringsløb.

Der er i alt 96 hold med 37 forskellige aktiviteter.

Sportsskole for børn og unge med handicap

I samarbejde med Parasport Danmark og lokale foreninger i Fredericia tilbyder Fredericia Kommune i år sportsskole for børn og unge med handicap. Sportsskolen foregår i uge 31 ved Kirstinebjerghallen.

Kids Mudrace

Som afslutning på Feriesjov afholder Fredericia Kommune i samarbejde med Fredericia Fag- og Firmaidræt Kids Mudrace lørdag d. 7. august i Hannerup.

Alle børn og unge i folkeskolen og op til 18 år, der bor i Fredericia Kommune kan tilmelde sig Feriesjov fra fredag den 11. juni: www.feriesjov.fredericia.dk.

Følg også Feriesjov på Facebook på @feriesjov

Husk at følge os på http://www.YouTube.com/DanmarkCTV og via facebook!

Læs nyhederne mens de sker – på www.DanmarkC.TV