SAMFUND

En hyggelig oase i Hannerup: Sognecafé bringer mennesker sammen

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Café Hannerup i Fredericia åbner igen tirsdag den 7. januar 2025, og tilbyder både åbne cafédage og inspirerende arrangementer i sognecaféen. Her kan voksne mødes til snak, sang og spændende oplæg.

Der er ikke. noget så godt spm en kop kaffe, der er gratis, og det ledsages af menneskelig kontakt i Hannerup Kirke. Hver tirsdag til fredag kl. 10-13 kan du kigge forbi Café Hannerup i sognegården på Prangervej 114, Fredericia. Her står Jette Groth klar med en varm kop kaffe og to lyttende ører. Caféen er et åbent tilbud, hvor alle er velkomne – uden tilmelding og helt gratis. Bemærk, at caféen holder lukket på helligdage.

Sognecaféen: Mødested for voksne og hygge med mening
Tirsdage kl. 14.30-16.30 åbner sognecaféen dørene for voksne, der ønsker at mødes over kaffe og kage, synge sammen og høre spændende oplæg fra inspirerende talere. Der er plads til både nye og gamle ansigter, og hver uge samles omkring 50 deltagere for at dele samvær og gode oplevelser. Kaffe og kage kan nydes for 25 kr., som betales kontant eller via MobilePay.

Program for sognecaféen i starten af 2025

  • 7. januar: Nytårskur med Søren Thorsens nytårstale og “Sange gennem tiderne” ved Mellissa Chanice.
  • 14. januar: “Nye røverhistorier” fortalt af Tom Skovgaard.
  • 21. januar: Patina-seniorshoppen besøger caféen – en unik chance for at købe nyt tøj.
  • 28. januar: Per Rasmussen fortæller om “Hannerup Kirkes byggemetode”.
  • 4. februar: Oplæg om vikingerne i Erritsø ved Gert Hvidberg.
  • 18. februar: “Dreng i Snoghøj i 1940’erne” fortalt af Paul Erbs.
  • 25. februar: Musikalsk eftermiddag med Volkert Mälmann, der synger danske klassikere.
  • 4. marts: “Glæden ved musik og sang” præsenteret af Bent Oxbøll.
  • 11. marts: Bankospil til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
  • 18. marts: Kirsten Nielsen deler “Betydningsfulde møder igennem mit liv”.