FREDERICIA

Elever på Gymnasiet HTX Lillebælt stiller skarpt på klima og bæredygtighed 

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Med fokus på klima og bæredygtighed har en gruppe elever på Gymnasiet HTX Lillebælt taget initiativ til en tøj-bytte-dag, tirsdag den 6. december fra kl. 14.30 til 16.30

Skolens elever og undervisere samt øvrige interesserede kan bytte sig til gode tøjkup som modsvar til en køb-og-smid-væk-kultur.  

Vi vil gerne være med til at øge interessen for værdien af genbrugstøj. Det er vigtigt i en verden, hvor klimaet står højt på dagsordenen, og hvor tøjindustrien er en af de industrier, der udleder store mængder CO2”, udtaler Lina fra 2.T, der er én af initiativtagerne.  

Eleverne inviterer til en hyggelig eftermiddag, der bliver krydret med afslappende julemusik samt salg af lune æbleskiver og julethe. 

Et eventuelt overskud går ubeskåret til foreningen SIND Ungdom.