TSIF var med som arrangører af det store arrangement hvor 232 elever, samt lærere, oplevede håndbold når det er bedst
Elever op til 3. klasse fra Fjordbakkeskolen deltog torsdag i håndboldkaravanen, som besøgte Elbohallen. Her fik de en introduktion til håndboldspillets glæder.
Hallen fik også besøg af to instruktører fra Dansk Håndbold Syd, derudover leverede Taulov-Skærbæk IF frivillige primært fra deres U13- og U15-hold, som også går i den lokale skole.
DanmarkC TV bringer lørdag et indslag i nyheder om håndboldkaravanen.