Læserdebat

Ekstern undersøgelse af Fredericia Kommune

Ganske som de Konservative i Fredericia bakkede op om undertegnedes ønske om en uvildig ekstern undersøgelse af Teateret så bakker jeg selvfølgelig også op om de Konservatives krav om en uvildig ekstern undersøgelse af kommunen. 

Hverken forvaltning eller Byråd er i en position, hvor de bør undersøge sig selv dertil er de for involveret i det rod og hvorfor de ikke har reageret er mig uforståeligt.

Det er nu man skal vise om man reelt er for åbenhed og gennemsigtighed  og er man det så vil man som Byråd sagtens kunne se nødvendigheden af en ekstern undersøgelse for at bringe tilliden tilbage. Vores lokaldemokrati bløder og har gjort det i rigtig mange år, men det der før var et sivende sår, hvor det ikke var så tydeligt at noget var galt er nu et åbent sår, der ikke synes at kunne hele før det er fuldstændig renset og dertil skal vi bruge en ekstern undersøgelse.  Kun en ekstern undersøgelse vil kunne genopbygge troværdigheden både i forhold til forvaltningen og de folkevalgte.

Tilbage i 2017 gik jeg til valg på at jeg ønskede åbenhed, gennemsigtighed og reel borgerinddragelse,  men det har vi endnu til gode at få her i Fredericia, men vi har nu den gyldne chance for at sadle fuldstændig om. Vi har nu muligheden for at få skabt et åbent og gennemsigtigt lokaldemokrati men det kræver at vi helt åbent involverer Fredericianerne og det kræver en ekstern undersøgelse. 

Jeg er personligt glad for, at se dette stærke krav fra de Konservative- det gør, at jeg ikke længere føler mig så alene med kravet om åbenhed og gennemsigtighed. Disse to begreber er fuldstændig fundamentale for et sundt lokaldemokrati , hvor det vi ser nu ville være blevet stoppet med det samme.

Åbenhed, gennemsigtighed og reel borgerinddragelse er mit politiske pejlemærke som gennemsyrer min ageren som politisk kandidat og som gennemsyrer al den politik jeg vil være med til at skabe.

Kaffemøder er ikke den måde jeg agerer på i det politiske liv. Jeg takker nej tak til disse. Derimod er åbne møder hvor alle kan deltage og alle kan byde ind i forhold til omdrejningspunktet for dialogen noget som jeg ser som en vej til sammen med Fredericianerne, at skabe Danmarks bedste kommune for alle. Derfor er det også møder jeg vil faciliterer så snart det bliver muligt. 

Jeg kan kun bakke 100 % op om de Konservatives krav da fuldstændig er i tråd med det jeg har råbt efter siden 2016.

Åbenhed, gennemsigtighed og reel borgerinddragelse .

Søren Haastrup 

Spidskandidat KV21

Alternativet Fredericia 

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv