FREDERICIA

EFTERSØGNING I LILLEBÆLT INDSTILLET

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

SOK valgte søndag morgen omkring kl. 09.00 at indstille eftersøgningen af en person i Lillebælt. Dette sker med henvisning til, at der ikke er chancer for at finde den savnede person i live.
I eftersøgningen deltog både helikopter og skibe på havsiden, samt politi fra landsiden.

 

Fyns Politi oplyser overfor DanmarkC TV, at man har fundet en efterladt bil på den nye lillebæltsbro i de tidlige morgentimer.

Bilen holdt med tændte blinklys i nødsporet – mod vest og blev observeret omkring kl. 04.18 søndag morgen.

Politiet har efterfølgende været i kontakt med bil-ejerens familie, der ikke kan gøre rede for personens færden.

Den savnede person er bosiddende i Odense, og politiet frygter at manden er sprunget ud fra Lillebæltsbroen.

SOK vurdere at det ikke er muligt at overleve i det kolde vand i over to timer. Derfor er eftersøgningen indstillet.

Der er tale om den 65-årige Steen Schmidt fra Odense. Henvendelser i sagen skal ske til Fyns Politi på tlf. 1-1-4

 

009 008 002

(Foto : K.Petersen)