Politiets døgnrapport

Efterlyste fra røveri i torsdags varetægtsfængslet i fire uger

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Fredericia: Døgnrapporten fortæller om både indbrud, stoffer og upassende opførsel i fodgængerfelt.

Indbrud i Fredericia Goldklub
I nat kl. 03.34 blev en dør opbrudt til et kontor. Der er i den forbindelse gået en alarm.
Der er ikke her til morgen et overblik over hvad der evt. er stjålet.

Indbrud på Huslodsvej
En villa blev i aftes kl. 18.40 udsat for indbrud, idet et kældervindue blev opbrudt, og benyttet som adgangsvej.
Der er skoaftryk over hele villaen.
Ejeren har end nu ikke et overblik over mangler efter det uvelkomne besøg.

Euforiserende stoffer
I nat kl. 00.29 standsede en patrulje en mand 23 år i Vendersgade uden for “Havfruen”.
Han blev visiteret, og derved fandt politiet en pose med kokain til eget forbrug, og det sigtes manden for.
Den 23-årige er fra Fredericia.

Upassende opførsel
Ved en fodgængerovergang på 6. Juli Vej holdt en patruljevogn tilbage for en mandlig forgænger.
Det takkede manden for, ved at give betjenetene F-fingeren på hver hånd, samt to gange råbe “F… jer”.
Det fik betjentene ud ad bilen for at hilse nærmere på manden. Manden er 54 år og fra Fredericia, og som tak for al det f… får han en bøde for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen.

Navn slettet på efterlyst
DanmarkC TV har slettet navnet på den efterlyste fra røveriet i Børkop i sidste uge.