Politiets døgnrapport
Effektivt politiarbejde i jagt på designerstole
Lagerbygning på Treldevej udsat for indbrud og otte designerstole blev stjålet og kørt bort
Indbrudet skete natten til søndag kl. 01.36 hvor to indbrudstyve tog otte designerstole ud i et køretøj. Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at oplyse, hvilke stoletype der er tale om.
Indbrudstyvene blev efterfølgende standset kl. 02.35 ved Nyborg, hvor politiet fandt de stjålne stole i køretøjet.
I køretøjet befandt sig to personer, der søndag formiddag sidder til afhøring ved Sydøstjyllands Politi.
De to sigtede og anholdte er en mand på 25 år fra Ølstykke og en mand på 30 år med ukendt adresse.
Vurderingen ved politiet er søndag formiddag, at der ikke vil ske fremstilling i retten.