Kultur

Dygtige ensembler sammen i sjælden koncert

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Dygtige ensembler sammen i sjælden koncertDet er lagt op til et brag af en oplevelse i Christiankirken i Fredericia, når byens stærke gospelkor Saint Michael Voices “tørner sammen” med Fredericia Bigband til en dobbeltkoncert mandag d. 29. august kl. 20.00.

Selvom de holder til i samme by, har de to ensembler aldrig lavet koncert sammen før. fredericia-bigband-trombones“Bigband og gospel er ikke langt fra hinanden”, fortæller den konstituerede dirigent for Saint Michael Voices, Henrik Engelbrekt Refshauge fra Kolding. “Jeg har tidligere lavet koncerter med gospelkor og bigband andre steder i Sydjylland, og de to får det bedste frem i hinanden. Den lidt rå og meget ekspressive livsglæde, der er i gospelrødderne, går utroligt godt i hak med bigbandets sprøde lyd og rytme. Alligevel er det desværre så sjældent gospel og bigband sættes sammen, så jeg er sikker på, der venter publikum en både unik og stærk oplevelse ved koncerten sidst i august.”
Publikum kan glæde sig til en buket af både kendte og mindre kendte numre, fyldt med intensitet og livsbekræftende nærvær.


Stor erfaring og ekspertise indkaldt
Bsmv4 bwåde gospelkoret Saint Michaels Voices og Fredericia bigband har jubilæumsår i år. Gospelkoret har netop fejret sin 10 års fødselsdag med et brag af en koncert før som
merferien, der gav genlyd langt over områdets grænser. Og Bigbandet har fejret sit 40 års jubilæum. Det mest imponerende er, at der stadig er musikere i orkestret der var med helt fra starten i 1976.
Fredericia Bigband er og

så kendt for de mange dygtige musikere, der er kommet og gået, og orkestret har haft lejlighed til at spille med danske såvel som mange udenlandske solister. I front som dirigent står Knud Schwaner fra Odense, der blandt andet har spillet med i navnkundige Klüvers Bigband, og gospelkoret har både fået fingre i en af områdets mest erfarne gospeldirigenter i Henrik Engelbrekt Refshauge, samt hentet en af Danmarks bedste gospelpianister ind i Jakob Gunnertoft fra Aarhus. En af landets dygtigste bigbandarrangører og dirigenter Jesper Riis står bag de fælles arrangementer til koncerten. Så der venter en stor oplevelse med et tændt gospelkor og orkester i Christianskirken, Christiansvej 4 i Fredericia mandag d. 29. august kl. 20.00. Entré 50 kr – ved døren.