Kort Nyt

DR Romanklubben starter igen på Biblioteket

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Fredericia Bibliotek danner igen rammen for DR Romanklubben, hvor lokale læsere kan dykke ned i de nominerede bøger til DR Romanprisen 2024

Er du klar til en ny sæson med DR Romanklubben? Michael, Mette, og Katrine står klar på Fredericia Bibliotek til at tage imod dig for en ny runde med interessante diskussioner om de seks bøger, der er nomineret til DR Romanprisen 2024, oplyses det i en pressemeddelelse.

Læs, debatter, og stem

Gennem et halvt år – fra december til maj – mødes vi på Fredericia Bibliotek for at dykke ned i månedens nominerede bog. Efter alle seks bøger er blevet debatteret, vil hver læseklub tage en afgørelse om de tre bedste romaner, hvorefter den nationale vinder af DR Romanprisen 2024 bliver kåret.

Årets første nomineringer
Af de seks nominerede bøger er de første tre allerede blevet offentliggjort:

  1. Kim Blæsbjerg: De bedste familier
  2. Peder Fredrik Jensen: Rans vilje
  3. Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

Resten af de nominerede titler vil blive offentliggjort i december.

Dette år vil der blive oprettet to separate hold for at imødekomme medlemmernes behov. Onsdagsholdet følger DR’s udsendelser og Litteratursidens debat, mens tirsdagsholdet har sit eget forløb.

Har du lyst til at blive en del af DR Romanklubben på Fredericia Bibliotek? Tilmeld dig ved at sende en email til katrine.bolton@fredericia.dk senest d. 26. oktober. Husk at specificere, om du vil være med på tirsdags- eller onsdagsholdet. Der er ingen deltagergebyr, men antallet af pladser er begrænset, så vent ikke for længe!