112

Dom anket: 20 års fængsel for drab

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I februar 2020, blev Qasim Abdulhafid, skudt og dræbt af en kugle i brystet, da han befandt sig i Korskærparken i Fredericia. Et nævningeting idømte torsdag en 28-årig fredericianer, 20 års fængsel – en dom den 28-årige har valgt at anke til frifindelse ved landsrettet.

Den i byretten dømte 28-årige fredericianer, der af et nævningeting torsdag blev idømt 20-års ubetinget fængsel, for drab på Qasim Abdulhafid, har valgt at anke dommen til frifindelse. Dermed skal sagen gå om i Landsretten.

Den 24-årig Qasim Abdulhafid fra Fredericia, blev ramt af et skud i brystet ud for Korskærvej nr. 6. i Fredericia. Skuddet var dræbende.

Efter skuddet, flygtede en mand på en sort scooter, iført en sort styrthjelm, og blev set køre langs Lange Møllers Vej ved Cirkle K.


En større efterforskning flere steder i Fredericia, førte til, at en 28-årig fredericianer fure dage senere, blev anholdt i Ikast – og varefængslet for drab på den 24-årige Qasim Abdulhafid.

Et drab han nu – lidt over et år senere, er blevet dømt for, at et enigt nævningeting og tre dommere.

Specialanklager Anna Holm er tilfreds med, at dommen blev som hun havde lagt op til. Den 28-åriges forsvarer Tyge Trier, mener derimod, at dommen ikke afspejler praksis, for lignende straffe.

Sagen skal nu for landsretten, men da anklagemyndigheden er hårdt presset, grundet det seneste års Coronanedlukninger, – ventes retsmødet i landsretten, tidligst berammet senere på året.

Politiet skriver om dagens dom:

28-årig mand får 20 års fængsel for drab i Fredericia

Retten i Kolding afsagde i dag dom i en sag mod en 28-årig mand, der stod tiltalt for at have skudt og dræbt en 24-årig mand i Korskærparken i Fredericia den 24. februar 2020.

Den 28-årige mand, der er fra Fredericia, blev i dag dømt for drabet efter straffelovens §81 a, og han blev i alt idømt 20 års fængsel. Herudover blev han også idømt et opholdsforbud i 7000 Fredericia, gældende i 10 år fra han bliver løsladt. 

Sagen kort
Mandag den 24. februar 2020 blev en 20-årig mand skudt og dræbt i Korskærparken i Fredericia. En sortklædt person på scooter blev kort herefter efterlyst af Sydøstjyllands Politi, og den 28. februar 2020 blev den dengang 27-årige mand anholdt efter mistanke om at være identisk med personen på scooteren og dermed at være drabsmanden. 

På baggrund af skudepisoden i Fredericia blev der i en periode oprettet visitationszoner i flere områder af Fredericia.

I dag blev den 28-årige dømt for drabet. Han ankede dommen. 

Fakta
Efter straffelovens § 81a kan straffen forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af denne lovs §180. Se https://danskelove.dk/straffeloven/81a 

.

.