Politiets døgnrapport

Døgnrapporten indeholder to indbrud og en formodet spiritusbilist

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Sydøstjyllands Politi har den seneste måneds tid modtaget flere anmeldelser vedrørende indbrud i varebiler. Det er særligt værktøj, der bliver stjålet

Johannevej
Der har været indbrud mellem onsdag kl. 10 og torsdag kl. 06.45. Man har fjernet en træplade der var midlertidig sat op foran et vindue, og kommet ind ad den vej.
Der er spor af, at man har været rundt i hele huset.
Det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet, men politiet har været på stedet, og sikret nogle DNA spor.

Skærbæk Havnegade
I tidsrummet onsdag kl 10.00 og torsdag kl. 11.00 har der været indbrud. Det er en årvågen nabo der bemærker, der er lidt ændringer i boligen i forhold til dagen før, og naboen ved beboerne er på ferie.
Fra huset er der stjålet smykker, og yderligere er endnu ikke oplyst.
Der er sikret en handske på stedet, som politiets arbejder videre med.
I området er der set en Opel Corsa med to personer i. Den er observeret omkring kl. 02.00 natten til torsdag i nærheden af adressen. Har nogen set bilen, hører politiet gerne om det på telefon 114.

Spirituskørsel
Sydøstjyllands Politi standsede i nat kl. 02.30 en personbil på Holstensvej ved Shell tankstationen.
Pusteprøven viste, at den mandlige fører af bilen på 25 år fra Fredericia havde en promille på over det tilladte, og derfor blev han taget med til udtagning af blodprøve.

Flere anmeldelser om indbrud i varebiler

PRESSEMEDDELELSE: Siden den 1. juni har Sydøstjyllands Politi modtaget 37 anmeldelser om tyveri fra last- og varebiler.

En gennemgang af anmeldelserne viser, at det særligt er varebiler, der indeholder værktøj, som gerningsmændene er interesseret i. Det er blandt andet vinkelslibere, boremaskiner og fliseskærere, som er blevet stjålet.

Indbruddene er fordelt over det meste af kredsen, men det er i Vejle og Horsens-området, at de fleste anmeldelser er kommet fra. Derudover er der også registreret indbrud i varebiler i blandt andet Kolding, Fredericia og Skanderborg.

Sydøstjyllands Politi tager anmeldelserne alvorligt og efterforsker sagerne med henblik på at få standset dem, der står bag.

Desuden opfordrer Sydøstjyllands Politi til, at indehavere af varebiler med værktøj overvejer at fjerne værdifuldt værktøj fra bilen inden ferie eller ved fyraften. Så vidt det er muligt, anbefales det ligeledes at parkere varebilen, så det er umuligt eller besværligt at komme til varevognens side- og bagdøre. Parker også gerne varebilen på steder, hvor tyve ikke kan arbejde uforstyrret og i skjul.

Alle borgere må meget gerne kontakte til politiet på telefon 1-1-4, hvis man oplever mistænkelige episoder ved parkerede varebiler. Det kan eksempelvis være ukendte personer, der færdes i ens område, eller biler der kører langsomt rundt i nabolaget.