Politiets døgnrapport

Døgnrapporten: Dreng på 17 år taget i spirituskørsel

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Vagtchefen kan fortælle om en rimelig rolig Jelling Festival

Kampmannsvej
Sydøstjyllands Politi stopper rutinemæssigt en bil på Kampmannsvej i aftes kl. 22.27. Det viser sig, at bilen bliver ført af en dreng på 17 år, der ikke har førerret, og altså ikke en voksen bilist med sig.
En pusteprøve viser, at drengen har drukket, og blev derfor taget med til udtagning af blodprøve.
Politiet tog kontakt til forældrene, og vagtchefen formoder det er deres bil drengen kørte i, da der ikke er oprettet en sag om brugstyveri i denne forbindelse.

Jelling Festival
Det har politimæssigt været et roligt døgn. Dog var der en enkelt der forsøgte at komme gratis ind kl. 21 i aftes, og en voldssag med knytnæveslag, der er under yderligere efterforskning.