Politik

DF ØNSKER AT DER BLIVER ANSAT EN ØKONOMISK RÅDGIVER DER KAN HJÆLPE BYENS BORGERE

Dansk Folkeparti foreslår, at der igen ansættes en økonomisk rådgiver, der kan hjælpe byens borgere, der har mistet overblikket over deres økonomi

Dansk Folkeparti fremlægger på byrådsmødet mandag, baggrunden for – hvorfor de ønsker at der ansættes en økonomisk rådgiver, der kan hjælpe fredericianske borgere, med at få overblik over deres økonomi.

 

Der ønskes en rådgiver der kan:

·  Hjælpe den enkelte borger med at få overblik over indtægter og udgifter

·  Hjælpe med at få budgettet rettet op

·  Hjælpe med gældsrådgivning og forhandling med kreditorer

·  Hjælpe med at give et overblik over økonomi, hvis der vælges SU

·  Hjælpe med at give et overblik over økonomien ved at gå på arbejde

·  Andre økonomiske udfordringer

Rådgiveren har naturligvis tavshedspligt i forhold til øvrige sagsbehandlere.

 

Dansk Folkeparti forudser, at når et menneske mister overblikket over sin økonomi, så er der ikke langt til, at miste sin bolig og ende som hjemløs.

Ifølge Husforbi fortæller 32 %, at de er blevet hjemløse på grund af økonomi. Husforbi oplyser, at det kun er 5 % af de hjemløse, der ingen økonomi har. Det er således et stort ønske om hjælp til økonomi.

Mange på overførselsindkomster vil kunne have god gavn af økonomisk rådgivning.

Tidligere har Fredericia Kommune haft ansat en økonomisk rådgiver i Seniorjob – rigtig mange har tidligere givet udtryk for, at netop ved god uvildig rådgivning – fik de styr på økonomien.

 

Punktet behandles på byrådsmødet, mandag den 5. marts.