FREDERICIA

Det virker, at psykisk sårbare hjælper hinanden i frivillige fællesskaber

Når mennesker med psykisk sårbarhed mødes af ligesindede, kaldes det peer-støtte. Det medfører håb og handlekraft, som er den vigtigste forudsætning for at komme sig

Men hvad sker der, hvis indsatsen forankres i civilsamfundet, og kan frivillige peers noget helt særligt? Det har Peer-Partnerskabet i samarbejde med Forskningsenheden CORE og fem kommuner sat sig for at undersøge i forskningsprojektet Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet. Vi venter på de endelige forskningsresultater, men allerede nu fortæller deltagerne om at stå stærkere i hverdagen og have drømme for fremtiden. 

Peer-Partnerskabet, som er et initiativ under Det Sociale Netværk og SIND, har de sidste tre år afprøvet en civilsamfundsbaseret indsats, hvor mennesker med psykisk sårbarhed deler egne erfaringer i et 10-ugers gruppeforløb. Grupperne ledes udelukkende af frivillige peers, der uddannes i metoden, som er baseret på den bedste praksis og den bedste forskningsmæssige viden. 

”En af SINDs mærkesager er at arbejde for et samfund, hvor de fundamentale menneskerettigheder som adgang til meningsgivende fællesskaber og vægtning af personlig værdighed også gælder for mennesker med psykisk sårbarhed. I Projekt Håb og selvbestemmelse styrkes deltagerne i at udvikle egne løsninger på hverdagslivets udfordringer, transformere sårbarheder til styrker og blive en aktiv del af et civilsamfundsbaseret fællesskab. Det mener vi blandt andet er en vigtig forudsætning for menneskelig udvikling” siger Mia Kristina Hansen, formand for SIND.

Projektet er designet som et lodtrækningsforsøg og skal belyse både deltagernes personlige udbytte, men også de samfundsøkonomiske besparelser, der forventes, når mennesker oplever øget trivsel og kontrol i deres hverdag. 

”Vi har længe manglet viden af høj kvalitet om, hvordan vi afhjælper psykisk sårbarhed ved brug af kræfter i civilsamfundet. Derfor er vi glade for, at vi nu er kommet i mål med at rekruttere deltagere til forskningsprojektet, og ser frem til den kommende effektmåling af peer-baserede gruppeforløb. Forskningens kvalitative resultater er positive, da gruppeforløbene fremstår virkningsfulde, når mennesker deler og udveksler egne levede erfaringer med psykisk sårbarhed,” siger Lene Falgaard Eplov, der er forskningsoverlæge i Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København.  

Forskningsprojektet har krævet deltagelse af over 300 mennesker med psykisk sårbarhed. Det er lykkedes at rekruttere alle, hvilket fortæller, at indsatsen fremstår vedkommende for målgruppen, men også at ønsket om at bruge det svære, man har gennemgået i livet, til at støtte andre i sig selv er med til at skabe mening og sammenhæng for det enkelte menneske.  

Det har også krævet frivillige peers at drive projektet. 45 peers har således meldt sig med ønsket om at gøre noget for andre og transformere sårbarhed til en styrke. Det er det, der gør peer-støtte helt særlig, at den går begge veje og ophæver skellet, mellem hvem der giver, og hvem der modtager støtte. 

”Alle vores “defekter” er blevet til det mest værdifulde i vores hjælp til hinanden og andre. Ikke via gode råd og vejledning eller snakke om medicin men via det, at vi deler os selv og vores liv med hinanden, på et fundament af at ville finde bedre rammer og større håb i vores liv, der leves i hverdagen. Manualen, vi har fulgt, har sørget for, at vi ikke er henfaldet i smerten og er blevet dér. Den har sørget for, at vi hele tiden har søgt hen imod at få alle de kompetencer, vi indeholder, ud i lyset for at blive brugt. At blive gjort levende, blive et aktiv i et udviklende og berigende liv. Et liv, der leves nu, ikke i fortidens smerte, ikke i fremtidens frygt, men nu, i hverdagen,” siger xx, der arbejder som frivillig i projektet.

Ensomhed og ønsket om at være en del af et meningsgivende fællesskab er de temaer, der står højest på dagsordenen for deltagerne. Grupperne afholdes derfor i civilsamfundstilbud som fx et frivillighedscenter, både for at signalere, at det er et myndighedsfrit rum, og for at bygge bro mellem deltagerne og foreningslivet, efter gruppeforløbene afsluttes. 

At civilsamfundet har et stort og uudnyttet potentiale i forhold til at byde ind på nye velfærdsløsninger, nævnes stadig oftere af fagprofessionelle på tværs af sektorer og indsatser. Derfor er indsatsen udviklet og forankret i lokale partnerskaber på tværs af kommunale aktører som fx §82-tilbud, væresteder og frivilligcentre. Og det er repræsentanter fra disse tilbud, som har været med til at informere om og henvise borgere til tilbuddet. Det er dog suverænt borgerne selv, der har vurderet, om de har ønsket at gøre brug af tilbuddet, og det har været med til at styrke oplevelsen af indflydelse og magt i eget liv. 

Projektet er finansieret af VELUX FONDEN, som har bidraget med deres hidtil største enkeltdonation på mere end 11 millioner kroner. Derudover har projektet modtaget lokal medfinansiering fra Helsingør, Fredericia og Københavns Kommuner.

Mandag den 7. november blev det fejret, at man efter tre år er nået i mål i Fredericia, det er nemlig lykkedes at inkludere 284 deltager, en bedrift hvor Peer Partherskabet takkede  samarbejdspartnere og deltagere for at bakke op om

Lørdag kan du se en længere udsendelse fra dagen på DanmarkC TV