Det socialdemokratiske DNA
Læserdebat af Poul Rand, byrådskandidat 2025 for Liberal Alliance
Den klassiske socialdemokratiske samfundsmodel har i sin DNA altid stræbt efter at vokse sig større, stærkere og mere omklamrende, også i Fredericia.
Det nuværende socialdemokratiske bystyre i Fredericia under Christian Bro’s administrationen, mangler totalt og aldeles: Langsigtet planlægning, erhvervspolitik, økonomisk disciplin, beboer- og borgerinvolvering, innovation og uddannelse samt sund fornuft. Jeg kalder det ”et håndværker tilbud” der kræver knofedt for at istandsætte.
Når vi ser på dagens politiske system, er vi mange, der undrer os og føler os magtesløse over, hvordan magten og skatteborgernes penge forvaltes af både stat, region og kommune. Gennem årene har vi kun set udvikling i én retning: en større, mere formynderisk stat, region og kommune, hvor politikerne griber stadig dybere ind i borgernes liv. Det er gået for vidt.
Mange af de nuværende partier i Fredericia byråd. har mistet modet og viljen til at ændre kurs, hvis de i det hele taget har prøvet. Den såkaldte opposition er stendød og købt til tavshed. De er mere optaget af magten, der følger med at styre befolkningen, end af borgernes reelle frihed og selvbestemmelse.
Der er her jeg som liberal udskiller mig som menneske og politiker. Det er på tide at gøre op med de taktiske og ofte følelsesstyrende beslutninger. Borgerne og erhvervslivet skal sættes først ikke politikerne.
Den klassiske kendte model, handler grundlæggende om at gøre det offentlige større og stærkere, på bekostning af den enkelte. For mange regler, love, gebyrer og skatter, skaber en hverdag, hvor mange oplever, at det bliver stadig sværere at få lov til blot at leve sit liv. De, der klarer sig, møder en stat, en region, en kommune som ofte sætter flere forhindringer end muligheder, ud over Janteloven. Dette skal ændres.
Jeg vil vende denne udvikling. Beslutninger skal gavne Fredericia som helhed, dét er sund fornuft, og det er, hvad Jeg står for. Jeg arbejder for en ny retning, hvor borgernes interesser er i centrum, uanset kommunalvalgets udfald. Jeg kæmper for frihed, færre regler og en stat, region og kommune, der respekterer dine rettigheder. Det bliver op ad bakke, men intet er umuligt, sammen kan vi tage bedre hånd om de borgere og det erhvervsliv, der har brug for hjælp og frirum.Borger fyldes med undren og afmagt over, hvordan magthaverne forvalter deres magt og borgernes skattekroner. Den evige fejlbehæftede budgetkrig, skal afsluttes. Rigtig forvaltning og budgetstyring med KPI’r indføres når Jeg får vælgernes tillid.
Rammer for deltagelse i debat: På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv