Kort Nyt

Det går den forkerte vej med unges sundhed

Mistrivsel blandt unge er steget markant gennem de seneste fire år, og mere end i resten af befolkningen. Selvom rygning og alkohol er på retur blandt unge, udgør begge stadig en stor udfordring for unges sundhed. Det viser den nationale sundhedsprofil, som bliver offentliggjort i dag

Flere end 180.000 personer har i 2021 svaret på spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel via befolkningsundersøgelsen ”Hvordan har du det?”. Resultaterne er nu samlet i en national sundhedsprofil.

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2021, hvor rammerne for vores liv var markant anderledes på grund af restriktioner og tiltag i forbindelse med covid-19-pandemien. Det har med stor sandsynlighed påvirket nogle af resultaterne, som derfor skal ses i lyset heraf.

Undersøgelsen viser blandt andet, at det går den forkerte vej med unges sundhed, hvor særligt udviklingen i den mentale sundhed og trivsel er bekymrende. Andelen, der scorer lavt på skalaen over mental sundhed, er højere hos de 16-24-årige end i den øvrige befolkning.

”Vi kan se, at særligt unge har en dårlig mental sundhed, og at den bliver dårligere for hver gang, vi har gennemført undersøgelsen. Det er stærkt bekymrende. Det er noget, som har konsekvenser for deres livskvalitet, og som kan medføre både fysisk og psykisk sygdom. Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget for at styrke unges mentale sundhed og trivsel. Desværre er der ingen lette løsninger, men vi må tage et langt sejt træk for at ændre det,” siger enhedschef Niels Sandø.

Selv om alkoholforbruget er faldet, har unge fortsat en alkoholkultur, hvor der bliver drukket meget. Samtidig lever over halvdelen af unge ikke op til WHOs anbefaling om fysisk aktivitet.

”Den adfærd, man har som barn og ung, følger en i voksenalderen. Derfor skal vi have et stort fokus på, at mange unge drikker meget, ryger og ikke rører sig nok. Det kan være svært at ændre på den situation, når det først er blevet til en vane. Derfor mener vi, at det er yderst nødvendigt, at vi både nationalt, regionalt og kommunalt støtter unge i at få en bedre sundhed, både fysisk og mentalt,” siger Niels Sandø.

Social ulighed i sundheden både hos unge og gamle

Undersøgelsen viser også en markant forskel på sundheden mellem kort- og langt-uddannede. Og det er også noget, der bekymrer Sundhedsstyrelsen.

”Vi kan se, at den sociale ulighed i sundhed findes, og er et reelt problem. Der er en ophobning af risikofaktorer som for eksempel rygning, overvægt, fysisk inaktivitet blandt dem med kortest uddannelse. Det gør, at de har en betydeligt højere risiko for sygdom og belastende tilstande. Derfor skal vi målrette forebyggelsen, så den får en effekt på uligheden i sundhed, og så skal vi tænke sundhed ind i andre områders arbejde, blandt andet i jobcentrene og i skolerne,” siger Niels Sandø.

Om undersøgelsen

Det er alle fem regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Undersøgelsen er den største sundhedsundersøgelse i Danmark. Den bliver gentaget hvert fjerde år og er den fjerde i rækken. Det gør det muligt at se udviklingen siden 2010 og dermed, om vi er blevet sundere, om vi trives, om vi ryger og drikker mindre, og om vi har fået flere kroniske sygdomme.

Sundhedsprofilen er vigtig, når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den gør det muligt at sætte målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Derfor har den betydning for både kommuner, regioner, faglige aktører og borgere.

Læs rapporten