SAMFUND

Det er i år 75 år siden vi fik kvindelige præster

Af Steen Knudsen

I morgen er det Kvindernes Internationale Kampdag. I den anledning tager vi et tilbageblik på udviklingen i Folkekirken med tanke på kvindelige præster

Det er et jubilæumsår, og et ganske særligt ét. I dagligdagen har vi helt vænnet os til kvindelige præster, men det så helt anderledes ud for 75 år siden. Der var temaet en sand kampscene!

Hvornår fik vi kvindelige præster?

Det var den 28. april 1948 hvor en frisindet og uforfærdet biskop Hans Øllegaard forestod ordinationen i Odense Domkirke. Der skulle uden tvivl mod til, og det strømmede også ind med protester og trusler på biskoppens kontor. Men biskop Øllegård stod fast, og ordinerede Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen. De arbejde efterfølgende som præster i frimenigheder.

Den første danske kvindelige folkekirkepræst blev ansat i 1948 i Vor Frelsers Kirke i København. Hendes navn var Margrethe Lønborg, og hun blev ordineret den 5. september 1948. Hun blev ansat som hjælpepræst i Vor Frelsers Kirke og fungerede også som præst i en række andre kirker i København i løbet af sin karriere.

I 1995 blev Lise-Lotte Rebel Danmarks første kvindelige biskop med sæde i Helsingør Stift.
Herunder er det den nuværende biskop i Haderslev Stift, som Fredericia hører under, Marianne Christiansen.

Biskop Marianne Christiansen. Foto: Haderslev Stift/Lene Esthave

Retfærdighedsvis bør det nævnes, at danmarkshistoriens første kvinde uofficielt blev ordineret som præst til en frimenighed. Det var Maren Sørensen, og hun havde i praksis virket som præst for en menighed i Valsbøl i Sydslesvig siden 1920’erne.

Spørgsmålet om kvindelige præster er stadig kontroversielt i 2023 i nogle kirkesamfund, og der er stadig mange kirkesamfund, som ikke tillader kvindelige præster.

Hvorfor indførte vi kvindelige præster i Danmark?

Indførelsen af kvindelige præster i Danmark var en del af en større bevægelse for ligestilling mellem kønnene i samfundet. Kvinderne ønskede også at kunne udøve alle former for religiøse funktioner på lige fod med mændene, herunder at blive præster.

Der var imidlertid modstand mod idéen om kvindelige præster, og debatten omkring spørgsmålet varede i mange år. Modstanderne argumenterede ofte ud fra en tolkning af Bibelen, som de mente ikke tillod kvinder at være præster. Den argumentation bruges som nævnt ovenfor stadig i 2023.

Men i 1943 vedtog Folketinget en lov om ligestilling mellem kønnene, som også gjorde det muligt for kvinder at blive præster. Loven trådte dog først i kraft i 1947.

Siden da er antallet af kvindelige præster i Danmark steget betydeligt, og i dag udgør kvindelige præster omkring halvdelen af alle præster i folkekirken.

Er der ligeløn mellem kvindelige og mandlige præster?

Det er svært at give et entydigt svar på spørgsmålet om ligeløn mellem kvindelige og mandlige præster, da der kan være variationer afhængigt af en række faktorer, såsom arbejdsområde, anciennitet, uddannelsesniveau og geografisk placering.

Ifølge en undersøgelse fra 2019, foretaget af Præsteforeningen, var der en mindre lønforskel mellem mandlige og kvindelige præster i Danmark. Kvindelige præster tjente i gennemsnit 2,6% mindre end mandlige præster.

Lidt fakta i en tidslinje

  • 1904: Kvinder får adgang til teologistudiet
  • 1916: Første kvindelige teolog
  • 1948: Første kvindelige præster i folkekirken (under massive protester)
  • 1958: Kun 1 biskop fastholder modstanden mod at ordinere kvindelige præster
  • 1969: Alle biskopper vil ordinere kvindelige præster
  • 1995: Første kvindelige biskop Lise Lotte Rebel i Helsingør
  • 2016-2023:
    Indre Mission i Danmark fastholder modstand mod kvindelige præster, og der er enkelte menigheder, der ikke ønsker kvindelige præster

Kilder: Haderslev Stift, DR.dk, Kristeligt Dagblad, Guideservice Danmark og Dagens Nyheder.