Det danske forsvar er som en åben bog

Læserdebat af: Karsten Byrgesen, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

På trods af mange års erfaring med hemmeligholdelse af militære informationer valgte forsvaret at kompromittere sig selv ved at fortælle, at den Danske fregat Ivar Huitfeldt er ude af stand til at forsvare sig mod ballistiske våben. I disse timer er fregatten indsat i Det Røde hav. En indsats der kan medføre kamp mod en relativ overlegen styrke, der råder over et arsenal af avancerede våben.

Det danske forsvar har erfaring med udsendelser af troppebidrag, der rækker helt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig, hvor Danmark fra juni 1947 opererede i et konkret samarbejde med de allierede besætteIsesstyrker i Tyskland. Det var begyndelsen til en ny epoke i dansk sikkerhedspolitik. Den Danske Brigade var stationeret i Nordtyskland i tiden 1947 – 1959. Med oprettelsen af FN (De Forenede Nationer) d. 24. oktober 1945, blev 50 danske soldater som en del af FNs første væbnede fredsbevarende styrke udsendt til Mellemøsten, d. 15. november 1956.

Siden da har Danmark taget og tager fortsat et stort ansvar for nationens sikkerhed ved deltagelse i internationale operationer og udsendelse af militære observatører.

Det er en kendsgerning, at den militære operationelle sikkerhed og krav om hemmeligholdelse er af største betydning for soldaternes sikkerhed og operationens succes. Derfor er alle oplysninger om enhedens tilstand og kapacitet fortrolige, men sådan er det beklageligvis ikke mere. ”Fjenden lytter”.

Den sætning har gennem den kolde krig været en fast parole, der mindede soldaten om at holde militære informationer helt ind til kroppen, for ikke at kompromittere opgaven og sætte kammeraternes og eget liv unødigt på spil. Det princip er fortsat vigtigere en nogensinde før.

Læs også

Gratis busser – en grøn og solidarisk sejr

Som major (pens) undrer jeg mig over offentliggørelsen af fregattens svagheder og det faktum at den uden tilstrækkelig bevæbning sættes i kamp. Det er en direkte gave til Houthiterroristerne i Yemen og Ruslands Putin med flere og en beklagelig men sand indrømmelse af Flådens tilstand.

Det har taget mange år at nedbryde det danske Forsvar til dagens status, der nærmer sig generel ukampdygtighed. Forsvaret er mere sølle end nogensinde før. ”Smarte” personeltiltag og civile akademikere på nøglepositioner har samlet set skadet Forsvaret, forringet stampersonellets vilkår, efterladt kasernerne som saneringsmodne rønner og decimeret essentielle beholdninger kampafgørende materiel. Det er der råd for, men er der vilje.