FREDERICIA

Det bimler og bamler til middag: sirenerne testes – både fysisk og på telefonen

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet gennemfører i dag, onsdag den 7. maj 2025 klokken 12.00, den årlige test af Danmarks varslingssystemer. Dette inkluderer både de fysiske varslingssirener og det mobile varslingssystem, S!RENEN, som nu bliver testet for 3.gang

Præcis klokken 12.00 vil de fysiske sirener udsende ‘Fare’-signalet. Dette signal består af en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder, hvor tonen stiger hurtigt og falder langsomt, med pauser mellem gentagelserne. Dette signal gentages efter fire minutter. Klokken 12.08 vil sirenerne afgive et ‘Faren er forbi’-signal, som er en lang, ensartet tone, der varer i 45 sekunder.

Samtidig vil nyere mobiltelefoner modtage en testadvarsel via S!RENEN. Denne advarsel vil bestå af en relativt høj og distinkt lyd, der varer cirka 10 sekunder, ledsaget af vibrationer og en testbesked på skærmen.

Beskeden vil lyde: “TEST – SIRENEN – TEST Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester SIRENEN. I en akut situation fortæller SIRENEN dig, hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre. Dette er en test. Du skal ikke foretage dig noget. Se mere på sirenen.dk Danish Emergency Management Agency and Danish National Police are testing SIRENEN. In case of an emergency, SIRENEN tells you what is going on, where it is, and what you should do. Today is a test. You don’t need to take any action. See more at sirenen.dk/en”.

Bliv klogere på S!renen herunder:

Infofolder fra Beredskabsstyrelsen. Grafik: beredskabsstyrelsen