
Der mangler ikke penge – der mangler fornuft!

Læserdebat af: John Rasmussen, medlem af Liberal Alliance
I et debatindlæg d. 22 september skriver Allan Pertti Frandsen, medlem af Socialdemokratiet, at regioner og kommuner er ved at spare velfærden væk, og at det er en skandale, at han ikke betaler topskat af samme årsag. Det synes jeg bliver lidt unuanceret.
Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft! Danskerne betaler mest i skat verden. Det viser tallene ganske enkelt. I januar i år blev der f.eks. pludseligt fundet 52 mia. kr. ekstra i statskassen. Overskuddet i 2022 var 186 mia. Men vi får ikke det for pengene, som vi betaler for. Et af de mest grundlæggende elementer i velfærdsstatens eksistensberettigelse, er vores sundhedsvæsen.
Men vores hospitaler rangerer kun som 24. bedste ifølge et studie i The Lancet, hvor Schweiz (8. laveste skattestryk) er i top 3. At blive ved med hovedløst at kaste flere penge i velfærdsstaten er ikke løsningen. Når regionerne ansætter 660 administratorer, imens der bliver over 1000 færre sygeplejersker, mangler der ikke penge, men fornuft. Vores folkeskoler er heller ikke de bedste. Eller vores militær. Ellers vores miljø. Der er bare ikke en entydig sammenhæng mellem skattetryk og velfærd.
Hvis nogen gerne vil sige tak eller bruge flere penge på velfærdsstaten, ville jeg foreslå dem at indbetale mere i skat helt frivilligt. Det kan man dog desværre ikke længere, og årsagen er ret enkel. Ordningen blev afskaffet i 2012. Indtil da var dette ellers muligt, men omkostningerne til at administrere ordningen kostede mere, end man fik ind i frivillige betalinger. Alt i alt var der kun 350 indbetalinger via ordningen, som løb op i små 92.000 kr. Med andre ord er ekstra skat altså en ide, der er så god, at man kun rigtigt kan indføre den med tvang.
Lad os heller ikke glemme det ømme punkt ved topskatten, at den har et relativt dårligt provenu. Den nye socialdemokratiske model med en top-topskat er endnu dårligere. For nyligt kom det frem, at hvis et ganske lille antal udlændinge, der arbejder i Danmark, går over på forskerskatteordningen i stedet for at betale top-topskat, så ryger hele provenuet ud. Topskat er misundelsespolitik.
Skulle man alligevel sidde som privat og føle, at ens penge bedre kan tjene samfundet end en selv, så står det jo frit for at donere sine penge til velgørende formål eller at oprette et legat til værdigt trængende eller noget tredje. Det vil jeg da foreslå, at man i så fald gør.
Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:
1. Formål og Indhold:
- Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
- Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
- Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
- Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
- Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.
2. Format og Omfang:
- Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
- Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
- Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv
3. Publicering og Redaktionel Praksis:
- Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
- Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
- Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
- Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.
4.Kommentarer til debatindlæg:
- Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
- DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
- Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
- Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv