Læserdebat

Der er puls i Vendersgade

Læserdebat af: Karsten Byrgesen, byrådsmedlem i Fredericia. Gothersgade 20, 7000 Fredericia

Som end en del af den såkaldte midtbystrategi, skal der politisk kigges på en plan for gågadestrukturen. Lad mig slå fast, at vi har en fantastisk midtby. Det er tydeligt, at de forretningsdrivende – med succes – har lagt og fortsat ligger betydelige kræfter i markedsføring, udstillinger, sortiment og naturligvis kvalitet og god kunde kontakt. 

Alt det oplevede jeg lørdag formiddag, hvor jeg besøgte forretninger i Vendersgade og fik talt med borgere og handlende. Formålet var at lodde stemningen og få snakket om status og fremtid for Vendersgade. I den seneste tid er der skabt tvivl om Vendersgades fremtid, men der er puls og kampånd i Vendersgade, og der er bestemt noget at have det i. Der er en stribe veldrevne butikker og med nye butikker og en restaurant i den nære horisont er der lyse udsigter. Jeg vil ikke slukke noget lys. Tværtimod. Det skal forblive tændt og jeg vil opfordre til, at midtbystrategien – i ordets betydning – tager udviklingen i fugleperspektiv. Vendersgade er ikke til hverken salg eller afvikling. Som liberal konservativ ønsker jeg, at Vendersgade og hele gågade netværket styrkes. De forretningsdrivende, Fredericia Shopping og Business Fredericia må på banen og vise retningen. Der er brug for, at der skabes aktiviteter og events, så kunderne har lyst til at handle og være i Fredericia. Det bakker jeg op om, og jeg ser frem til at genåbningen bliver en målbar succes. Det kalder jeg Fredericia i Fremgang.

Jeg siger nej tak til at åbne Vendersgade for trafik – af enhver art. Det vil skade gadens identitet og vil ikke være lønsomt på nogen måde. 

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv