Den traditionsrige “Blå March” ruller gennem fæstningsbyen på lørdag, når nyudlærte gardere fejrer afslutningen på deres hårde rekruttid.
I forbindelse med at indkaldelsesholdet December 2025 ved Den Kongelige Livgarde holder “eksamensfest” i Vingsted lørdag d. 21. februar besøger de Fredericia, hvor den traditionelle Blå March finder sted.
De 200 stolte nye Gardere, som efter endt Rextur i uge 6 – i frost og snestorm – som afsluttedes med udlevering af skulderemblemet “Rex’erne” ( Kongens navnetræk ) er det tradition at fejre begivenheden med Blå Fest et sted i Danmark og i den forbindelse altså også den Blå March, som for dette holds vedkommende finder sted i Fredericia.
De 200 Gardere mødes kl. 10.45 med medlemmer fra den lokale Garderforening ved Landsoldaten og vil herfra marchere rundt i byen med tambourmusik i spidsen. Marchen for Garderne afsluttes på Rådhuset hvorefter Garderne og deres ledsagere og familier slippes løs i byen for at spise og shoppe inden turen går retur til Vingsted til Den Blå Fest.
I de kommende 6 mdr. skal Garderne aftjene den del af værnepligten, der består i at gå på vagt ved De Kongelige Palæer og Slotte samt på Livgardens kaserne og andre vigtige steder i København.
Sådan gik det for sig til “Blå march” i Fredericia i 2023. Video: DanmarkC TV

