Kultur

Den kommende uge på Fredericias musikalske scene

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

1010TheConsolationThe Consolation

Dansk americana-band af høj klasse i Det Bruunske Pakhus

Københavnske The Consolation indtager torsdag d. 10. marts Det Bruunske Pakhus med deres stærkt melodiøse og radiovenlige americana-musik. Bandet, som for et år siden udgav deres roste debutalbum, har siden da nydt solid airplay på P4 og P5 med singlerne “Portland Girl” og “Manitoba”. Blandt andet med skulderklap fra radioguru Alex Nyborg Madsen.

Stilen er en smittende blanding af country, blues og folk rock, hvor den gode melodi, de autentiske arrangementer og forsanger Nis Gaardes umiskendelige og følsomt dybe vokal, er i centrum for udtrykket. Et udtryk og en sound, som ikke hidtil er hørt udført, her til lands, med samme smagfulde balance imellem originalitet og stilbevidsthed.

Musikken vækker mindelser til tidløse navne som Johnny Cash, Neil Young, Bob Dylan, The Band, The Eagles og Tom Petty, men med et distinkt nordisk præg, som gør The Consolation til sit eget. Bandet, der desuden består af Uffe Nørtoft (pedalsteel guitar), Jacob Svensson (bas), Sven Busck (trommer) og Thomas Støtt (guitar), har således på kort tid fundet vej til den håndspillede musiks danske publikum.

Drengene er i topform og glæder sig helt enormt til at komme ud og møde landets musikelskere!

 

Billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.

 

1103purpendicularDeep Purple hyldest med bandet PURPENDICULAR.

På Det Bruunske Pakhus, fredag den 11. marts 2016 kl. 2100

Ren verdensklasse” kaldte en anmelder Deep Purple hyldest-bandet, Purpendicular, da de sidst gæstede Det Bruunske Pakhus den 27. marts 2015.

Og sandt er det, at siden den irske sanger, Robby Thomas Walsh i 2007 dannede dette fremragende heavy-rock hyldest band, er det blevet skam-rost over alt i Europa, Faktisk ved flere lejligheder rost fra og af Deep Purple medlemmerne selv!! Fem fremragende fyre fra forskellige europæiske lande har nu i snart 10 år turneret verden rundt med sange fra alle albums med legendariske Deep Purple.

Der er numre fra ”In Rock” Perioden, fra David Coverdale og Burn tiden. Der er sågar numre fra de nyeste Purple-albums.

Alle numre spilles med lige dele respekt for originalerne og med overskud til personlige input.

Den udsolgte koncert i Pakhuset sidste år står – stadig – som en af de bedste koncerter EVER i Fredericia og omegns musik historie.

Når man nu ikke kan få Deep Purple på Pakhuset, så er disse 5 Highwaystar mester-musikere i Purpendicular det næstbedste.

Glæd jer til dusinvis af heavy-rock klassikere som Black Night, Hush, Speed King, When A Blind Man Cries, Smoke On The Water Burn, Stormbringer og selvfølgelig “Highway Star!!

 

Det kan kun blive en hammer herlig, hylende heftig, hurtig heavy aften!!!

 

Billetter til koncerten kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.

 

1203Mikael SimpsonMikael Simpson solo i Det Bruunske

“Ingen andre lyder sådan. Det må være den største kompliment, en musiker kan få. Og den fortjener Mikael Simpson, som på en række udspil har fremmanet en elektronisk influeret klangverden, hvor blånende lys, soveværelsesfølsomhed og på én gang poetisk og ramsaltet poesi foldes ind i depressive fornemmelser”

Berlinske

 

I 2006 udsendte Simpson ”Stille Og Uroligt”, der både blev en stor kunstnerisk og kommerciel succes. P3 gjorde singlen ”Jeg tror jeg sidder fast” til Ugens Uundgåelige og belønnede efterfølgende Mikael Simpson med P3 Prisen og 100.000 kr., mens Gaffas læsere tildelte ham prisen som Årets Sanger. Da Danish Music Awards gjorde musikåret 2006 op, blev Mikael Simpson hædret med statuetten som Årets Danske Sangskriver.

2009-udspillet ”Slaar Skaar” blev i Politikens seks hjertede anmeldelse kaldet ”en foreløbig kunstnerisk kulmination (…) Resultatet er ikke sensationelt anderledes. Blot bogstavelig talt enestående.” P3 gjorde singlen ”Inden du falder i søvn” til Ugens Uundgåelige. ”Noget laant noget blaat”, kaldte Mikael Simpson i 2011 sit femte soloalbum. Igen til massevis af stjerner fra anmelderne – bl.a. fem fra Gaffa.

 

Live er Mikael Simpson en særdeles habil entertainer og performer der, giver det musikalske blåsyn fra pladerne et skud udadvendthed, der gør enhver Simpson-koncert til en særlig oplevelse.

 

Billetter til koncerten i Det Bruunske Pakhus lørdag d. 12. marts kl. 21, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.

 

1203VelvetVolumeVelvet Volume i Ungdommens Hus

Fremadstormende dansk pigerockband, der bliver kaldt Rockens Nye Håb!

 De tre søstre Noa, Naomi og Nataja Lachmi har med deres liveperformance imponeret publikum og kritikere til sommerens festivaler og er med rette blevet spået en stor karriere af både anmeldere og den danske musikbranche. Lørdag d. 12. marts giver trioen koncert i Ungdommens Hus.

I august 2015 udgav Velvet Volume deres debut dobbeltsingler i I Think I Need You og Runnin’ Wild, som begge har fået airplay på P3 og P6Beat. Bandet udgiver to nye singler i starten af 2016.

Velvet Volume spiller rock med inspiration fra fortidens The Runaways og nutidens White Stripes.

I 2015 optrådte Velvet Volume bl.a. til Kronprinseparrets Priser og optræder til GAFFA Prisen og P6 Beat Rocker Koncerthuset i december, hvor de 3 punkerpiger med tog imod stående klapsalver fra et jublende publikum.

Velvet Volume blev i efteråret 2014 inviteret til at spille som fast support på The Blue Vans 19 koncerter lange Danmarksturné i efteråret 2014.

Sammen indspillede de nummeret ”Better Together”, og The Blue Van er citeret for at have sagt:

”Velvet Volume er noget af det mest spændende, der er sket på den danske musikscene inden for de sidste fem år – hvis man tør kigge forbi MØ og Oh Land. De er en del af en ny bølge af pige-rockbands, som ikke finder sig i noget pis og kan spille røven ud af bukserne.”

 

Billetter til koncerten i Ungdommens Hus lørdag d. 12. marts kl. 21, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.

 

1303NikkiHillNikki Hill

Amerikansk rock’n roll-tornado i Det Bruunske Pakhus

Søndag d. 13. marts er der ægte rock’n’ roll, blues’n soul, når amerikanske Nikki Hill giver koncert i Det Bruunske Pakhus.

Det sidste nye skud på stammen af amerikanske rock’n’roll tøser hedder Nikki Hill, er 30 år og er fra New Orleans!

Nikki Hill må været faldet i gryden med styrkedrik. Hendes karriere omtales stadig oftere som “The new queen of rock ‘n’ roll!”. Nikki Hill er som en tornado som fejer over konsertsale på rad og række verden over. Hun og bandet præsenterer et orgie af blues, soul og rock ‘n’ roll som rammer publikum som et lynnedslag.

Nikki Hill lyder som TinaTurner, med et stænk af AC/DC, Little Richard, Rod Stewart & The Faces, Barbara Lynn, Amy Winehouse, og samtidig har hun en attitude, som ikke set siden Etta James.

 

Seneste album fra Nikki Hill, der udkom i oktober 2015, har fået titlen “Heavy Hearts, Hard Fists”.

 

Billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.